Institut for Menneskerettigheder: Politiforlig og nye EU-regler vil løfte sikkerheden på sociale medier

Af Rikke Frank Jørgensen og Lumi Zuleta
Seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Danske politikere efterlyser mere regulering af sociale medier, efter flere sager om digitale krænkelser og seksuel udnyttelse af særligt børn og unge på sociale medier har fået offentlighedens kendskab. Regeringen nedsatte for snart et år siden en arbejdsgruppe, der skal komme med et udspil til regulering af sociale medier.

Behovet for at håndtere ulovligt indhold er helt åbenlyst. Og behovet for at beskytte ofrene – børn og unge såvel som voksne – er nødvendigt.

Men løsningen er kompleks, fordi det er private virksomheder, der kontrollerer de sociale medier og dermed i praksis sætter rammer og grænser for en stor del af den offentlige debat. Især ulovligt indhold som had, trusler, børnepornografisk materiale og chikane har fyldt meget i den politiske debat.

Her overses det ofte, at de sociale medier allerede i dag skal fjerne ulovligt indhold, som de bliver opmærksomme på. Det er nemlig en del af EU's e-handelsdirektiv.

Problemet er bare, at reglerne aldrig er blevet prøvet i dansk ret, og derfor ved ingen, hvordan loven virker i praksis, og dermed hvilket ansvar de sociale medier helt konkret har, og hvor hurtigt de for eksempel skal reagere på ulovligt indhold.

Det er et væsentligt fremskridt for ofrenes retssikkerhed.

Rikke Frank Jørgensen og Lumi Zuleta
Seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Positivt EU-udspil
Vi har ved Institut for menneskerettigheder derfor anbefalet, at politi og anklagemyndighed anlægger prøvesager, så vi kan få fastlagt grænserne for platformenes ansvar. Det skal blandt andet afklare, hvor hurtigt de skal reagere på en konkret henvendelse om ulovligt indhold.

I EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte udspil til regulering af platforme – det såkaldte Digital Services Act – tager man netop udgangspunkt i principperne fra e-handelsdirektivet.

Udspillet præciserer og supplerer de gældende principper med en række yderligere regler og pligter for platforme i deres håndtering af såvel ulovligt som lovligt indhold. Overordnet sigter forslaget imod en øget beskyttelse af brugere på sociale medier, og det er positivt.

Krav til de sociale medier
Forslaget præciserer platformenes pligt til at handle hurtigt over for ulovligt indhold på baggrund af en konkret henvendelse.

Samtidig stiller man krav til platformenes praksis, når de fjerner indhold. Dette gælder både for ulovligt indhold og for lovligt indhold, der fjernes, fordi det strider mod platformenes fællesskabsregler.

Der stilles også krav om, at borgeren skal have en enkel og brugervenlig adgang til at anmelde potentielt ulovligt indhold, og der etableres klageadgang for brugere, der har fået indhold fjernet. Der foreslås, at der udvikles adfærdskodekser målrettet indhold, der er særligt skadeligt for udsatte grupper som børn og unge.

Reglerne omfatter tillige krav til virksomhedernes brug af algoritmer og målrettet markedsføring samt styrket håndhævelse af reglerne gennem nationale myndigheder, der skal overse reglernes overholdelse og får mulighed for at inspicere de store platformes praksis.