Jacob Mark: Det overskrider min røde linje, når nogen sætter lighedstegn mellem diagnoser og dårlig opdragelse

Og den vej, har jeg simpelthen brug for at advare imod. For så er næste skridt at spare på specialtilbud, at skrue ned for specialstøtte og på den hjælp til forældre, som de har brug for.

For det er jo bare dårlig opdragelse. Nemt.

Men værst: pludselig kan børn med svære diagnoser, som ofte fører meget ulykke med sig i livet, få den opfattelse, at vi voksne egentlig bare mener, de er pissedårligt opdraget. Det ønsker jeg ikke. Det er bare ikke rigtigt.

"Pissedårlig politik"

Jeg har selv været aktiv i debatten om diagnoser tidligere, fordi jeg fik sagt på en hård måde, at jeg tror flere børn bliver diagnosticerede, når de tidligere og tidligere bliver presset ind i institutioner og skoler – somme steder (men ikke alle) med dårlige normeringer og få lærere, dårligt indeklima og dårlig tid – for børn, der ikke får omsorg, anerkendelse og dækket basale behov, ja, de reagerer!

Når bogstavlegen er færdig, kan vi håbe på, at nogle politikere begynder at tale om folkeskolens rammer igen.

Jacob Mark

Og jeg tror stadig på, at det kan føre til, at stadig flere børn bliver syge. Derfor har jeg altid ønsket at sætte fokus på, at man skal forbedre rammerne om vores børn. Bedre tid med familie. Mere pædagogisk personale i institutionerne. Flere lærere med bedre tid i skolerne og mindre børnegrupper.

Vi kender det fra os selv. Træder vi ind i et rum, hvor det er ulideligt at være, så får vi det dårligt.

Tag bare støjtesten: Du træder ind i et rum, hvor støjniveauet er enormt! Hvad gør du? Enten holder du dig for ørerne og trækker dig – ellers råber du endnu højere for at kunne tale med sidemanden.

Nå… tilbage til pointen.

Fint at tale om opdragelse. Fint at slå hårdt ned på vold og psykisk vold mod lærere. Ufint at gøre diagnoser eller sygdom til et spørgsmål om opdragelse.

Det er alt sammen politisk skabt. Og det er pissedårlig politik. Dét burde man tale langt mere om.

Jacob Mark

Og når bogstavlegen er færdig, kan vi måske håbe på, at nogle politikere begynder at tale om folkeskolens rammer igen?

For det er da først og fremmest den manglende tid, de høje klassekvotienter, den fejlslagne inklusion, de lange skoledage, den manglende forberedelsestid, den massive fart, de mange test, de mange skærme, det evige fokus på mål og de mange besparelser, som gør det svært ude hos ungerne.

Det er i øvrigt alt sammen politisk skabt.

Og det er pissedårlig politik.

Dét burde man tale langt mere om.

Teksten blev bragt første gang mandag 16. september 2025 i et Facebook-opslag fra Jacob Mark. Altinget bringer det efter aftale som et debatindlæg.