
Jordemoderforeningen får ny direktør, når Kirsten Marie Kristensen tiltræder posten den 27. oktober 2025.
Det oplyser Jordemoderforeningen i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig meget til at bidrage til, at jordemødre har gode vilkår og til at være med til at udbrede viden om, at jordemødre kan bidrage bredt i sundhedsvæsnet - til glæde for både jordemødrene selv og os alle," lyder det fra den nye direktør.
Kirsten Marie Kristensen er i øjeblikket afdelingschef for marketing, kommunikation og politik i Djøf. Tidligere har hun i en årrække været politisk chef og souschef for kommunikation i Røde Kors og public affairs-rådgiver samme sted.
Kirsten Marie Kristensen efterfølger Iben Konradi Nielsen, der i maj måned skiftede til Folkekirkens Nødhjælp som engagementsdirektør.
Hun er uddannet cand.soc. fra Copenhagen Business School.
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



















