Kulturministeren: "E-sporten rummer en række udfordringer"

Den heftigt voksende e-sport rummer nogle problemer, der ikke deles af fysiske idrætsgrene som fodbold og håndbold.
Det mener kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
"Øget skærmtid i sig selv har negative konsekvenser. Det tror jeg også vi andre, der sidder meget ved skærm og drages af dem, kender til. Man bevæger sig mindre, og de mange stillesidende timer foran en skærm kan også give fysiske skader," sagde hun fra Folketingets talerstol onsdag.
Her førstebehandlede Folketinget Venstres forslag om at revidere den nationale e-sportsstrategi. Regeringen støtter ikke forslaget.
Der bliver til tider lagt nogle incitamentsstrukturer i spillene, som gør, at vores børn og unge risikerer at bruge mange penge.
Ane Halsboe-Jørgensen
Kulturminister (S)
Ud over inaktivitet pegede Ane Halsboe-Jørgensen på, at flere af spiltitlerne ikke ejes af den organiserede idræt men kommercielle spiludbydere. Og det har konsekvenser, lød det.
"Der bliver til tider lagt nogle incitamentsstrukturer i spillene, som gør, at vores børn og unge risikerer at bruge mange penge, men også blive hængende foran skærmen," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun understregede samtidig, at hun gerne vil understøtte e-sporten og henviste blandt andet til en bevilling på to millioner kroner til foreningen Esport Danmark i forbindelse med den seneste finanslov.
"E-sport er kommet for at blive," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Efter førstebehandlingen er Venstres forslag nu henvist til Kulturudvalget, inden det andenbehandles senere på foråret.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?

















