Hos pædagogernes fagforening, BUPL, har man oprustet på lederfronten med tilgangen af Lise Johansen, der forlader sin direktørpost hos Kvinderådet.
I sin nye stillinger bliver hun spydhovedet for fagforeningens løn- og vilkårsafdeling, hvor hun starter 1. juni.
Det skriver Lise Johansen på LinkedIn.
"Det bliver ikke let at tage afsked med Kvinderådet. Jeg er stolt af de kampe, vi har taget, blandt andet for en samtykkelov, ligestillet barsel og en barselsfond for selvstændige," skriver hun.
Erfaring fra fagbevægelsen
I sit opslag giver den nye leder også udtryk for særligt en bestemt dagsorden, som hun ser frem til at arbejde videre med - nemlig ligeløn. En dagsorden, som hun indenfor en overskuelig fremtid kan se frem til at kaste sig over.
I 2024 er der nemlig dækket op til overenskomstforhandlinger på det offentlige område, og her spår hendes nye arbejdsgiver, BUPL, i en pressemeddelelse, at hun kommer til at spille en væsentlig rolle.
Lise Johansen er ikke uden erfaring, når det kommer til forhandlinger blandt arbejdsmarkedets parter. Hos det hedengangne LO var hun, blandt andet rådgiver for LO's formand i perioden 2013-2016. En periode, hvor hun var rådgiver for Harald Børsting og senere Lizette Risgaard.
Hun er uddannet cand.scient.pol. med en diplomuddannelse i ledelse fra DTU.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
















