
Ane Halsboe-Jørgensen (S) er kommet godt fra start som landets nye kulturminister. Hun har været aktivt ude og møde kulturens aktører, ligesom hun har optrådt sympatisk og skarp i de mange interviews, hun allerede har givet.
Hun har desuden skabt flere kulturpolitiske resultater trods sin korte periode på taburetten og har givet livsafgørende førstehjælp til både Den Blå Planet, P6 Beat og P8 Jazz.
I det kommende år skal Danmarks nye kulturminister for alvor stå sin prøve. Her følger tre af hendes vigtigste opgaver.
Det danske kulturliv begynder det nye år med bekymrende corona-udmeldinger fra statsministeren og sundhedsmyndighederne. Smittetrykket slog rekord hen over jul og nytår, og for ledelserne på landets kulturinstitutioner er der flere spørgsmål end svar, når næste kalenderår skal planlægges.
I det kommende år skal Danmarks nye kulturminister for alvor stå sin prøve.
Lasse Marker
Direktør, Why Consulting
Hvis nedlukningen trækker ud, bliver det nødvendigt, at regeringen ikke gentager de fejl, der blev begået ved den seneste af slagsen. Her blev kulturinstitutionerne beordret til at sende deres medarbejdere hjem, hvis de ville modtage lønkompensation. Det betød, at man missede en oplagt mulighed for at bruge nedlukningen til at lave en digital omstilling.
Desuden pålagde man teatre, museer og koncerthuse, at de skulle fortsætte med at producere forestillinger, udstillinger og koncerter, som aldrig blev vist for nogen. På den måde gik millioner af kroner op i røg. Hvis de danske kulturinstitutioner skal komme nogenlunde igennem endnu en nedlukning, skal de understøttes, så de ikke går konkurs, ligesom de ikke skal være underlagt rigide regler for at få udbetalt hjælpepakker.
Joy Mogensen kaldte det for ”sin generations frihedskamp” og forberedte et opgør mod polarisering, ekkokamre, fake news og hadtale på sociale medier. Ane Halsboe-Jørgensen har tilføjet, at hun ønsker større gennemsigtighed omkring techgiganternes algoritmer og forretningsmodeller.
Der er med andre ord nok på dagsordenen, når kulturministeren skal krydse klinger med Facebook, Google, Netflix og Amazon. Der er tale om en yderst krævende opgave, som hun har motiveret i talrige interviews, og som allerede er under stor forberedelse.
Regeringen har således fremlagt en såkaldt hvidbog med principperne for tilgangen til de techgiganter, der i særlig grad har vundet indpas i den danske medievirkelighed. Der er desuden nedsat arbejdsgrupper i Kulturministeriet, der siden 2019 har undersøgt, hvilke tiltag der er nødvendige for at forbedre det digitale miljø for børn og unge.
Det er altafgørende for Ane Halsboe-Jørgensen, at det næste medieforlig bliver et bredt et af slagsen.
Lasse Marker
Direktør, Why Consulting
I august 2021 lancerede regeringen desuden et udspil med 35 indsatspunkter til regulering af sociale medier og techgiganter. Det bliver interessant at følge, hvordan ministeren kommer til at fortsætte dette arbejde.
Det er altafgørende for Ane Halsboe-Jørgensen, at det næste medieforlig bliver et bredt et af slagsen. Branchen har efterlyst en ny medieaftale i snart to år, og flere store partier i Folketinget har allerede været i pressen med deres udspil.
Danske Medier efterlyser et forlig med fokus på regionale og lokale medier, hvilket flugter med ministerens egen ambition om at komme nyhedsørkenerne i provinsen til livs. Samtidig er det uundgåeligt, at forhandlingerne vil centrere sig omkring størrelsen på DR. Desuden er det fra flere sider en politisk ambition at omdanne public service-puljen, så den gælder flere produktionstyper.
Som minister skal Ane Halsboe-Jørgensen vise sig i stand til at sætte sig for bordenden og få både løse ender og uenige forhandlingsparter til at mødes, ligesom hun skal bevise over for vælgerne, at hun kan følge sine mærkesager til dørs.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt



















