
Enhedslistens øverste topfigur, Mai Villadsen, tager en pause fra den politiske skanse.
Det skyldes, at hun er gravid og venter barn til efteråret.
Nyheden har hun delt i et opslag på Instagram og flere andre sociale medier.
"Jeg har den seneste tid haft en sød hemmelighed, jeg nu gerne vil dele med jer," skriver hun og tilføjer:
"Det er nemlig ikke bare, fordi jeg har spist mange varme hveder, at min mave er blevet noget mere rund."
31-årige Mai Villadsen har været politisk ordfører for Enhedslisten siden 10. februar 2021, hvor hun overtog tøjlerne fra Pernille Skipper, der i dag er politisk kommentator på TV 2.
Som blot 29-årig blev Mai Villadsen dermed den næstyngste politiske ordfører valgt for Enhedslisten.
Hun blev valgt ind i Folketinget i Nordsjællands Storkreds ved folketingsvalget 5. juni 2019 med 2.572 personlige stemmer.
Udover sin rolle som politisk ordfører er hun samtidig børneordfører, forskningsordfører, uddannelsesordfører og undervisningsordfører.
Mai Villadsen begik sig også på Christiansborg, før hun blev folkevalgt. Fra 2015 til 2019 var hun nemlig politisk rådgiver for Enhedslisten.
Hvem, der skal overtage roret fra Mai Villadsen som politisk ordfører, vides endnu ikke.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt





















