Med uperfekt valg tog Syrien de første skridt mod et folkestyre. Og selvom meget var galt, rummer det et håb

A
Ahmad Walid Rashidi
Journalist
I Syriens hovedstad, Damaskus, mødes man af en blanding af støv, duften af frisklavet kebab og den kraftige arabiske beduinkaffe, der indkapsles af store reklameskilte, som rager op langs begge sider af gaderne.
På hvert gadehjørne kan man høre utålmodige bilhorn og stemmer, der råber om dollars som endnu et tegn på, at kursen også i dag er steget på byens sorte dollarbørs.
Men bag Damaskus' vanlige kaotiske gaderytme er en historisk begivenhed under opsejling:
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”

















