Mindeord: Professor i børnesundhed Carsten Obel (57)

For alle i Komiteen for Sundhedsoplysning og ikke mindst i BørnUngeLiv var Carsten Obel en kær kollega gennem de seneste syv år, et kæmpestort og af hjertet værdsat menneske og en faglig astronaut uden sidestykke.

Det er velkendt for de fleste, at man af og til ikke kan se skoven for bare træer. Det kunne Carsten. Faktisk kunne han se hele kontinentet. Hvor andre med stort besvær bevæger sig op i helikopteren, så strøg Carsten ubesværet op i satellitten.

Han kunne som de færreste krystalklart se sammenhænge, udmejsle visioner og åbne rum, hvor alle var inviteret med til at sætte deres penselstrøg på billedet af en bedre fremtid – bedre særligt for dem, der stod Carstens hjerte mest nær: børnene og de unge.

Selv om Carsten ganske ofte lod til at være fem-ti år fremme i tiden med sine tanker og forehavender, så var han altid i nuet, nærværende og med en indlevelse og intensitet, som de færreste formår. Det var, uanset om snakken faldt på faglige spidsfindigheder eller blot banale betragtninger fra hverdagen.

Ud over den indlysende funktion som synshjælpemiddel blev Carstens briller flittigt både skubbet op i panden og kigget hen over. De indtog i Carstens hænder ofte rollen som taktstok. Når de røg op i panden, og Carsten slap en latter løs, så gav alle slip et øjeblik, og lokalet lettede.

Modsat indtraf der omgående fokus på at gøre sig tydelig, når man fik et intenst og nysgerrigt blik hen over brillekanten.

Selv om Carsten satte en kompromisløs ære i sin faglighed, så var han befriende uformel i sin fremtoning og i alle sammenhænge et varmt og hjerteligt menneske frem for alt. For Carsten var videnskab en holdsport og en livsstil, hvor alt mellem arbejde, fritid og interesser kunne drages ind. Han var i ordets bogstavelige forstand en faglig altruist og en menneskelig naturkraft af almennytte.

Det handlede aldrig om ham selv, og selv om han satte sig i midten af talrige visionære projekter, så gjorde han det med åbne arme, alle om bord og uden anden agenda, end at vi sammen kan meget mere end hver for sig. Det var hans grundholdning og hans resultater taler for sig selv.

Det lykkedes bl.a. Carsten at samle størstedelen af landets kommuner i et fælles projekt omkring indsamling af data om børn og unges trivsel.