Moderaterne til VU'er: Det er næppe sippede politikeres alkoholbegrænsninger, der står i vejen for et babyboom

I et indlæg i Altinget argumenterer Venstres folketingskandidat Sofie Mosgaard for, at årsagen til vores faldende fødselsrater er, at politikerne har taget "lysten fra os," dræbt hyggen og foretaget alkoholbegrænsninger til gymnasiefester og rusture i en jagt på produktivitet.

Det er et noget barokt synspunkt al den stund, at Danmark de seneste 20 år i træk har haft europæisk rekord i binge drinking blandt unge. Vi er stadig nationen, hvor de unge drikker tidligere og mere end alle andre i Europa.

Hvis alkoholindtag og fødselsrater fulgtes ad, burde vi se tal, der ville nærme sig Nigers syv børn per kvinde. Men det gør vi ikke – og det skyldes måske, at forklaringen ligger et andet sted.

For hyggen er ikke død, som Mosgaard påstår. Som Robusthedskommissionen har påpeget, er det netop vores forkærlighed for den særlige danske hygge – pakket ind i druk, rygning, inaktivitet og knap så sunde kostvaner – der gør, at sundhedsvæsenet om føje år kan brase sammen under presset fra det stigende antal kronikere.

Måske er det denne uendelighed af lystbetonede aktiviteter, der over tid har formet vores nervesystemer til ikke længere at orke at få børn.

Rasmus Lund-Nielsen (M)
Folketingsmedlem

En hyggeadfærd, der i øvrigt også har en vis negativ effekt på fertiliteten. Hyppigt alkoholindtag og usunde kostvaner mindsker evnen til at få børn.

Når vi samtidig kan konstatere, at alkohol hvert år koster unge menneskers liv i Danmark – ét dødsfald hver eneste måned, ifølge statistikker – bør vejen til befolkningstilvækst måske ikke ligge i at fjerne enhver restriktion på drukkulturen.

Men den primære årsag til, at det næppe er sippede politikeres alkoholbegrænsninger, der står mellem os og et babyboom, er det simple faktum, at faldende fødselsrater er et globalt fænomen. Det er sandsynligvis langt større kulturelle kræfter, der er på spil.

Skærme og faldende robusthed

Så hvad kan det skyldes? En væsentlig årsag til de faldende fødselsrater kan sandsynligvis henføres til nogle af de samme forhold, der gør, at vi taler så meget om 'mental load,' ønsket om færre arbejdstimer og tidlig pensionsalder.

Vi lever i en tid, hvor vi oplever hårde ting mere intenst end tidligere, og det at få børn er hårdt – både fysisk og mentalt – selvom det også er det mest meningsfulde.

Vi bevidner et kollektivt fald i modstandsdygtighed i den vestlige verden, som skyldes flere ting, herunder netop – modsat hvad Mosgaard påpeger – en udpræget lystdyrkelse, der viser sig i form af mindre bevægelse, mindre søvn, dårligere kost og i en stigende mængde tid brugt foran en skærm. Det tærer på robustheden.

Det, Mosgaard kalder "det ligegyldige," og som, hun mener, har trange kår, udgør reelt en enorm del af mange unges liv i dag. Vi dyrker hver eneste dag det ligegyldige, ikke mindst når vi dødscroller på sociale medier i stedet for at engagere os i ansigt til ansigt-interaktioner.