
Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen tager en pause fra dansk politik, da han skal på barselsorlov.
Afløseren bliver Lars Arne Christensen, der både overtager Rasmus Lund-Nielsens ordførerskaber, bliver formand for sundhedsudvalget og medlem af udvalget for digitalisering og IT.
Det fremgår af et indlæg på det sociale medie X.
"Jeg er folketingsmedlem fra 1. februar for @moderaterne_dk og har skrevet under på at jeg vil overholde grundloven," skriver han og tilføjer:
"Jeg vil gå til opgaven som MF med omhyggelighed, indsigt og ydmyghed."
Fra 1. februar og frem til 8. maj bliver Lars Arne Christensen dermed børneordfører, psykiatriordfører, trivselsordfører og undervisningsordfører. Herudover overtager han også formandsskabet i sundhedsudvalget og bliver medlem af udvalget for digitalisering og IT.
Lars Arne Christensen er blandt andet investor, debattør og har forskellige bestyrelsesposter. Han har desuden bestredet forskellige konsulentstillinger.
I november 2022 stillede han op til folketingsvalget, men blev ikke valgt ind.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Mens behovet for pædagoger stiger, forlader stadig flere faget
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget


















