Nu er Danmarkshistoriens dyreste våbenindkøb skudt i gang – og det skal gå stærkt

Det, der potentielt kan gå hen og blive Danmarkshistoriens dyreste våbenindkøb, er nu officielt gået skudt i gang.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har således onsdag publiceret en såkaldt ”request for information” (RFI) på den europæiske udbudsportal TED. Her opfordrer FMI alle producenter af kortrækkende og langtrækkende jordbaseret luftforsvar om at indsende oplysninger om deres produkter til FMI.
Danmark er nemlig i markedet for sådanne systemer og har op til 25 milliarder kroner på lommen. Knap ni milliarder kroner mere end hvad anskaffelsen af 27 F-35 kampfly løb op i.
Vi har travlt
Invitationen til at indsende informationer kommer ud mindre end en måned efter, at politikerne bag forsvarsforliget besluttede, at Danmark skal anskaffe jordbaseret luftforsvar.
Og vi har travlt. Allerede om knap to uger er der informationsmøde hos FMI i Ballerup. Senest den 16. august skal FMI have modtaget informationer om systemerne fra de producenter, som måtte være interesserede i milliardordren. Og FMI går efter at have underskrevet en endelig kontrakt inden udgangen af 2025.
Det rene dynamit
Det er ikke kun pengebeløbet, der gør indkøbet interessant. Der ligger nemlig også et ekstra element og lurer under overfladen. Et element, der kan gøre indkøbet til det rene dynamit. Det handler om systemernes oprindelsesland.
Oprindeligt havde SVM-regeringen lagt op til, at der skulle bruges op til 19 milliarder kroner på et langtrækkende og to kortrækkende systemer. Interne papirer fra regeringens koordinationsudvalg viste imidlertid, at det ikke ville være nok til at vælge det amerikanske Patriot-system. Men at der kun ville være råd til israelske systemer som Barak-MX og David’s Sling.
Det fik SF og Radikale til at forlange, at puljen til jordbaseret luftforsvar blev udvidet med seks milliarder kroner, så der potentielt kan spenderes op til 25 milliarder kroner.
De to partier udlagde efterfølgende udvidelsen som et udtryk for, at der med garanti ikke bliver købt israelsk. Det står dog ikke på skrift i aftalen. Og beslutninger om materielindkøb afgøres med almindeligt mandatflertal i forligskredsen. Her kan et eller flere partier ikke nedlægge veto.
Altinget vil i den kommende tid indsamle oplysninger og inden sommerferien præsentere kandidaterne i konkurrencen.
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















