Ny debat: Hvor efterlader coronakrisen dagtilbuddene?

Coronakrisen betyder nye forhold i landets dagtilbud. Først i form af nødpasning og senere i form af skrappe krav til afstand, udendørs leg, mindre børnegrupper og ekstra rengøring.
Pædagoger, ledere, kommunalpolitikere og forvaltninger har lynhurtigt skulle samarbejde om at omstille sig til en ny virkelighed. En virkelighed, hvor regeringen og myndighedernes anbefalinger har skullet skræddersys til hverdagen på legepladsen og på blå og rød stue.
Hvilken læring har det tumultariske forløb affødt? Hvilke af de mange forandringer skal videreføres, når normaliteten igen indtræder? Hvilke udfordringer er blot blevet tydeligere under coronakrisen og kræver fortsat handling? Hvordan påvirker forløbet børn med forskellige sociale baggrunde? Og hvordan skal der tages højde for dette - både politisk og i det pædagogiske arbejde – fremover?
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt


















