Medieanalytikeren, forfatteren og bogaktuelle Camilla Mehlsen, er næst i rækken af fellows ved journalistuddannelserne på Syddansk Universitet (SDU).
Det oplyser hun på Linkedin.
Som ny fellow skal hun undersøge nyhedsinfluencere og personlighedsbåren journalistik.
Det sker ud fra en nysgerrighed i, hvordan man kan arbejde mere strategisk og praktisk med den personlighedsbårne journalistik med henblik på at få bedre fat i brugerne og samtidig sikre den bedst mulige journalistiske kvalitet.
Camilla Mehlsen har specialiseret sig i at forstå, hvordan unge påvirkes af digital teknologi og sociale medier, og hun har skrevet en stribe bøger om emnet – den nyeste udkom den 23. januar med titlen ’Opmærksomhedstyveriet’.
Mehlsen har tidligere arbejdet som digital medieekspert hos Børns Vilkår, ligesom hun er ejer og stifter af research- og konsulentbureauet Mehlsen Media.
Hun har desuden været medlem af Djøf TechDK Kommission.
Med Fyens Stiftstidende Fellowship følger en halv million kroner og et halvt års ophold på SDU.
Ordningen er finansieret af den Fynske Bladfond – ejeren af blandt andet Fyens.dk. Formålet med at have fellows er at bidrage til at udvikle dansk journalistik til det bedre.
Camilla Mehlsen tiltræder stillingen til august og er den 19. fellow.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















