Kronik

Organisationer: Forhandlinger om ungestøtte må ikke ende som en politisk skrivebordsøvelse

Vi står med en unik mulighed for at gentænke ungestøtten. Et godt udgangspunkt er at sikre, at alle anbragte unge får sammenhængende og fagligt kvalificeret støtte, indtil de fylder 25 år, skriver seks organisationer på socialområdet.

Mange anbragte unge oplever en abrupt overgang til voksenlivet, hvor de forventes at stå på egne ben uden den nødvendige forberedelse eller støtte, skriver seks organisationer på vegne af Policy Lab.
Mange anbragte unge oplever en abrupt overgang til voksenlivet, hvor de forventes at stå på egne ben uden den nødvendige forberedelse eller støtte, skriver seks organisationer på vegne af Policy Lab.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Overgangen fra ung til voksen er fyldt med bump på vejen.

Det ved vi alle.

For de fleste af os kan familien være en stabil støddæmper, når vi vælger forkert, bliver smidt ud af vores bolig, og relationer går i hårdknude. For andre er det kommunen, der træder til. Derfor må de kommende forhandlinger om ungestøtte ikke ende som en politisk skrivebordsøvelse. Vi vil have reelle forbedringer nu.

Det er netop besluttet, at Tranæsudvalgets 11. anbefaling om "større fokus på understøttelse af overgangen til voksenlivet for udsatte unge" ikke kom med i regeringen og KL's delaftale for økonomien om det specialiserede socialområde.

Det er vi naturligvis kede af. Det kunne have løftet en i forvejen økonomisk spareøvelse til nye højder og bidraget til en mere helhedsorienteret aftale.

Til gengæld har både social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Rosa Eriksen fra Moderaterne for nylig lovet forhandlinger om ungestøtte til efteråret.

Det løfte kommer i forbindelse med vigtige offentlige diskussioner om de rammer, som unge tilbydes på botilbud og i forbindelse med den nye TV 2-dokumentar "Pigerne vi tabte".

Her får vi et værdifuldt indblik i, hvordan ungdommen kan se ud, hvis du er eller har været ung og på vej ind i voksenlivet.

Alt for mange anbragte unge skal navigere i voksenlivets udfordringer uden det sikkerhedsnet, deres jævnaldrende tager for givet.

Fransiska Mannerup, Signe Færch m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

I et stærkt portræt i forbindelse med den nye dokumentar fortæller Louisa hjerteskærende: "Når du har brug for støtten mest, er det som om, systemet vender ryggen til dig." og Annesofie tilføjer i Politiken, "igennem mit liv har jeg haft tæt på 20 forskellige kontaktpersoner. Så tryghed er ikke det, jeg har oplevet mest af." De unge kvinders ord rammer hårdt.

Det gør de fordi, det ikke er nyt. Alt for mange anbragte unge skal navigere i voksenlivets udfordringer uden det sikkerhedsnet, deres jævnaldrende tager for givet. Som samfund skylder vi de unge og hinanden, at være bedre støddæmpere.

Selvom samtalen er genstartet, og fokus på de unges udfordringer vækker opsigt, så er udfordringerne de samme som altid.

Udfordringer i overgangen

Mange anbragte unge oplever en abrupt overgang til voksenlivet, hvor de forventes at stå på egne ben uden den nødvendige forberedelse eller støtte. 

PwC's undersøgelse, som vi lancerede i 2022, fremhæver, at kun en tredjedel af disse unge modtager den nødvendige støtte, når de fylder 18 år. De står pludselig alene, ofte uden at være forberedt på voksenlivets udfordringer. Og uden vished om, at nogen eller noget vil gribe dem, når de snubler.

Det er præcis den virkelighed, som Louisa, Annasofie og tidligere anbragte og medunderskriver på denne kronik – Fransiska Mannerup – skrev i mandags i Politiken.

Læs også

De har sjældent et stærkt netværk eller stabile voksenrelationer til at støtte dem. Som følge heraf ender mange på samfundets kant – uden uddannelse, job eller i værste fald, i misbrug og kriminalitet.

I overensstemmelse med det er PwC-rapporten deprimerende læsning: Kun en ud af tre unge i målgruppen for ungestøtte får hjælp, når de fylder 18 år. Og af dem, der får støtte, ophører denne hjælp for seks ud af ti, før de fylder 20. Det er en opsigtsvækkende statistik, der viser et klart behov for en systemændring.

Reelle forbedringer af ungestøtte 

Ungestøtten har reel betydning for unge som Louisa og Annesofie. Den forestående politiske forhandling om at gentænke ungestøtten er en unik mulighed for at skabe reelle forbedringer.

Derfor må vi insistere på og kræve handling. Vi kalder på åben dialog med regeringen og støttepartier – og en faglig forankring undervejs i forhandlingerne.

Der er brug for mere smidighed i lovgivningen, så det er de unges behov, som bliver styrende for hjælpen.

Fransiska Mannerup, Signe Færch m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Vi mener, at løsningen ligger i at sikre, at alle anbragte unge får sammenhængende og fagligt kvalificeret støtte, indtil de fylder 25 år – et løfte om kontinuitet som børn i ressourcestærke familier heldigvis kan tage for givet.

Vi skal ikke bare slippe disse unge, når de fylder 18, uden vi er sikre på, at de har en robust platform at træde ind i voksenlivet på. Ungestøtte skal være af høj kvalitet og skal være baseret på faglig indsigt i, hvad den enkelte udsatte og sårbare unge har behov for.

En af kernerne i en robust overgang er faste relationer i de unges liv, som kan få lov til at følge med i overgangen fra ung til voksen. Det kan være, som det gør sig gældende for Louisa, at de unge har brug for mere end ungestøtte og henvises til voksenparagrafferne – det er ofte en faglig vurdering.

Men i dag fører det til et relationsbrud, for i de tilfælde kan støttepersonen ikke få lov til at følge med. Der er brug for mere smidighed i lovgivningen, så det er de unges behov, som bliver styrende for hjælpen. Det gavner ingen mennesker, at hjælp og støtte i svære situationer gives ud fra den ene eller anden paragraf.

Afsendere

Indlægget er skrevet af Policy Lab:

  • Fransiska Mannerup, forkvinde, De Anbragte Børns Vilkår.
  • Signe Færch, formand, Dansk Socialrådgiverforening.
  • Charlotte Møller Pedersen, næstformand, FADD (Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge).
  • Steffen Raun Fjordside, vicedirektør, Børns Vilkår.
  • Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne.
  • Jakob Schjørring, Chef for det sociale område, Bikubenfonden.

Policy Lab er centrale aktører, der er gået sammen om politiske anbefalinger til at forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. Læs mere om Policy Lab her.

Vi må etablere garantier for, at ungestøtte ikke kun er et administrativt tilbud, men reelle, værdiskabende tiltag, der tilbyder både hjælp til at håndtere hverdagens udfordringer, til at udvikle sociale relationer og danne sig et netværk, og som tilbyder psykologisk tryghed og støtte. Det kan hjælpe den unge godt på vej i voksenlivet.

Det kan vi gøre ved at sikre, at de unge har en afgørende stemme i planlægningen af deres egen ungestøtte. Det har de ret til og krav på – men det kræver seriøs implementering. Derudover kan vi se et potentiale i at sikre, at ovegangene er velforberedte. Det vil sige, at arbejdet med at planlægge en tryg fremtid allerede starter i 15-16 års alderen.

Overgangen fra barn til voksen bør være en gradvis proces, der tillader de unge at "snuble" med et sikkerhedsnet på plads, ligesom deres jævnaldrende i ressourcestærke familier ofte oplever.

Ungestøtte skal give de unge bedre tid og ressourcer til at stabilisere deres liv og påbegynde uddannelse eller arbejde under mere trygge forhold.

Vi taler gerne med økonomiske bogstaver: Vi har ikke råd til andet.

En Investering i Fremtiden

Investering i ungestøtte er en investering i samfundets fremtid. Vi kan ikke tillade os at overse det potentiale, som disse unge repræsenterer.

Derudover er mange års indsatser i fare for at blive tabt, fordi man tror, at tidligere anbragte kan klare sig selv, når de fylder 18 år. Vi taber spildt potentiale, hvis ikke vi sikrer os, at de unge er landet ordentligt.

Læs også

Ved at sikre dem en stabil og støttende overgang til voksenlivet, forebygger vi også langsigtede sociale omkostninger og fremmer et mere inklusivt og robust samfund.

Det er til gavn for alle, at de unge, der vokser op i udsatte positioner, afhængige af støtte og stabilitet fra systemet, faktisk lander i voksenlivet med job, uddannelse, bolig og ikke mindst psykologisk tryghed som alle andre unge kender fra deres ungdom.

Det er tid til en stabil og langvarig faglig støtte, der kan bære de unge sikkert ind i voksenlivet.

Policy Lab står klar til at samarbejde med alle parter for at gøre denne vision til en virkelighed. Sammen kan vi ændre fremtiden for de mange anbragte unge, der fortjener hver en chance, de kan få. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Fransiska Mannerup

Forkvinde, De Anbragtes Vilkår
Stud.cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse på CBS

Signe Færch

Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Ba.scient.soc (Roskilde Uni. 2009), socialrådgiver (Professionshøjskolen Metropol 2013)

Charlotte Møller Pedersen

formand, FADD (foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge), forstander, Dannevirke Kostskole

0:000:00