Fire organisationer: Regeringen bør sætte højere ambitioner for alle anbragte børns skolegang

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede ved sin tiltrædelse, at hun vil være "børnenes statsminister".

Ambitionen er, at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Det er en fantastisk ambition – for gode børneliv bliver til gode voksenliv.

Statsministeren har også udtrykt en oprigtig bekymring for de knap 50.000 unge under 25 år, som på trods af fri og lige adgang til uddannelse hverken er i job eller uddannelse.

Blandt dem er der utvivlsomt unge, som engang var anbragte børn – en gruppe, som statsministeren blandt andet i sin nytårstale i 2019 understregede et særligt ønske om at sikre et bedre børneliv.

I Danmark er der cirka 11.000 anbragte børn og unge mellem nul og 17 år. Vi ved om denne gruppe, at de skifter skole tre gange oftere end ikke-anbragte, at under halvdelen består folkeskolens afgangseksamen, og at kun 23 procent har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen. Det sker, selvom gruppen ikke er mindre begavet end andre børn.

Et godt børneliv er et godt skoleliv

Samtidig ved vi fra forskningen, at en god skolegang og uddannelse er den væsentligste beskyttelsesfaktor for, at børn i udsatte positioner kan skabe sig et godt og selvforsørgende liv.

Der er altså et kæmpe uudnyttet potentiale i at sikre, at udfordringer rundt om barnet og i anbringelsesindsatsen ikke bliver til faglige problemer for det enkelte barn.

Vi skal have højere ambitioner for anbragte børns skolegang for at sikre et opgør med den chanceulighed, som anbragte børn oplever

Agi Csonka, David Adrian, Illa Westrup Stephensen og Benny Andersen
Formand for Børnerådet, formand for De Anbragtes Vilkår, direktør i Lær for livet og formand for Socialpædagogerne

Alt dette er blevet drøftet indgående i forbindelse med den brede aftale om reformen 'Børnene først' sidste år. Vi vil gerne kvittere for regeringens ambitioner i 'Børnene først' i forhold til at skabe bedre vilkår for anbragte børn.

Men skal "børnenes statsminister" for alvor skabe den positive forandring for de anbragte børn, som er lovens ambition, kommer vi ikke udenom også at skulle se på disse børns skolegang og uddannelse. Et emne som er stort set fraværende i reformen.

Et vigtigt skridt var, at regeringen i 2020 nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan det sikres, at børnene på de interne skoler, det vil sige de særlige undervisningstilbud, der er tilknyttet et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution, får den undervisning, som de har krav på.

Men eleverne på de interne skoler udgør kun syv procent af anbragte børn og andre børn med foranstaltninger. Hvis vi for alvor skal sætte børnene først og sikre, at Danmark er verdens bedste land at være (anbragt) barn i, så har vi brug for at sætte høje ambitioner for alle anbragte børns skolegang. Og de anbragtes skolegang skal have et langt tydeligere og forpligtende afsæt i 'Børnene først'.

Vi opfordrer derfor i fællesskab til, at den tværministerielle arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig med forholdende på de interne skoler, fortsætter med at se på, hvordan den almene skole bliver et godt og positivt læringsfællesskab for alle børn.

De unges ønsker til en god skolegang

På ungetopmøder i regi af Børnerådet, De Anbragtes Vilkår og Lær for Livet har vi spurgt nuværende og tidligere anbragte børn og unge, hvad der skal til for at give dem en god skolegang. Samstemmende peger de på følgende temaer:

Hav fokus på vores faglige udvikling. Både når det er svært for os, og når vi har nemt ved det. Og mød os med krav og forventninger om, at vi kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen, og giv os den nødvendige støtte til det.

Uddan og efteruddan vores lærere, socialpædagoger og plejefamilier i at støtte os endnu bedre i vores faglige og sociale udvikling.

Mød os som almindelige børn, der håndterer ualmindelige livsvilkår – ikke som problembørn. Vi har vores bagage med i skole. Se det, hjælp os med at håndtere det, og gør det til en styrke.

Hjælp os til at høre til i fællesskabet i skolen og med at få et stærkt bagland på hjemmefronten. I er mange rundt om os – samarbejd og giv støtte, der giver mening og mod på læring.

Hvis børnenes statsminister for alvor skal sikre, at Danmark er verdens bedste land at være (anbragt) barn i, skal en stor og ambitiøs reform som 'Børnene først' følges op med en målrettet ambition om at tilgå de alarmerende tal for anbragtes gennemførelse af folkeskole og ungdomsuddannelse med nedsættelse af en arbejdsgruppe, der ser på dette.

Vi skal med andre ord have højere ambitioner for anbragte børns skolegang for at sikre et opgør med den chanceulighed, som anbragte børn oplever.

Det er godt for det enkelte barn – og det er godt for hele samfundet.