Debat

Pædagog: Lyt til mig og mine kollegaer før I sætter gang i ny forskning

DEBAT: Det er paradoksalt, hvor lidt værdi pædagogers input lader til at have, når forskningen kaster sig over småbørnsområdet. Lyt til dem der omsætter viden til praksis, skriver Nanna Høyrup.

<div>Der er ikke behov for flere holdninger om børn og pædagogik, men derimod for flere pædagoger på stuerne, skriver Nanna Høyrup. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)</div>
Der er ikke behov for flere holdninger om børn og pædagogik, men derimod for flere pædagoger på stuerne, skriver Nanna Høyrup. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nanna Høyrup 
Pædagog 

Altinget Børn bragte 30. oktober en artikel om de 50 millioner kroner, som er blevet afsat til forskning på småbørnsområdet. 

Begejstringen er stor blandt politikerne og aktører rundt om den pædagogiske praksis i daginstitutionerne. Men mange pædagoger møder de afsatte midler med skepsis og bekymring. Det lyder måske underligt, for hvorfor skulle vi ikke være glade for, at der forskes i vores arbejdsfelt?

Forklaringen ligger for manges vedkommende i historikken på området. I årtier har man fra politisk hold forsøgt sig med at løfte kvaliteten i dagtilbud ved at søsætte det ene tiltag og nye metoder efter det andet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men man har samtidigt skåret i normeringer, som er et af de væsentligste forhold, når det gælder om at kunne omsætte viden i praksis. Der er altså ikke overensstemmelse mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, som vi har til rådighed.

Vi er tættest på børnene
En anden forklaring på den manglende entusiasme handler om vores egen rolle i denne beslutning og udviklingen af vores arbejdsfelt. For hvem sætter egentlig dagsordenen for, hvad der vil blive forsket i? Hvem er interessenterne, der nævnes, og de aktører, der har efterspurgt mere forskning? 

Hvis jeg blev spurgt, ville jeg foreslå, at man undersøgte, hvad der er forudsætning for, at forskning kan omsættes i praksis, og om de forhold gør sig gældende ude på stuerne i dag.

Nanna Høyrup
Pædagog

Er pædagogerne blandt dem, man spørger? Her mener jeg ikke BUPL, men eksempelvis DEA, hvor man i nævnte analyse kun har interviewet fem pædagoger og spurgt, hvad der er behov for at forske i.

For mig som pædagog er det tankevækkende så lidt værdi, mit input lader til at have, og det er paradoksalt, når det er mig, der er tættest på børnene, og er den, som skal udføre den viden, der fremkommer. 

Jeg har min uddannelse, og den har givet mig et fagligt grundlag, som sammen med min praktiske erfaring burde kvalificere mig til at blive inddraget. Hvis jeg blev spurgt, ville jeg foreslå, at man undersøgte, hvad der er forudsætning for, at forskning kan omsættes i praksis, og om de forhold gør sig gældende ude på stuerne i dag. 

Eksempelvis kunne man se på, hvordan normeringen spiller ind på både pædagogernes mulighed for at møde barnet i deres lege og selv at indgå i styrkende og støttende relationer med børnene.

Der mangler danske studier
I en kortlægning lavet af Vive på forskning i netop normeringens betydning finder man ikke danske studier. Det er oplagt at lave dem, særligt når vi er ved at tilføre flere midler til at løfte normeringen. 

Her kunne man søsætte studier, som fokuserede på, hvordan det påvirker eksempelvis børns emotionelle og sproglige udvikling, når der kommer flere voksne omkring dem i hverdagen. 

Her vil en retvisende opgørelse af normeringen fra barnets perspektiv være en forudsætning for at kunne følge sådan en udvikling, i takt med at antallet af personale øges.

I forhold til BUPL's fokus på blandt andet at løfte uddannelsen kunne man her også argumentere for at undersøge, hvad det gør ved de studerende og deres læring og uddannelsen til højt kvalificerede pædagoger, at de har et undervisningstimetal, der ligger markant under det, som jeg selv havde i 2003. Her havde vi undervisning hver dag. En studerende fortalte mig forleden, at det i dag er i omegnen af ti timer, og resten er selvstudie.

Læs også

Historien gentages 
Jeg er for forskning. Som pædagog er det nødvendigt at holde os fagligt opdaterede, da det legitimerer vores arbejde. Jeg er vild med alt det, der kommer frem om neuropsykologi, fordi det understøtter vigtigheden af eksempelvis den nære omsorg. 

Den, som vi ikke kan give i tilstrækkelig grad med de nuværende arbejdsvilkår. Det er derfor både viden, som åbner nye øjne, men den er samtidigt ekstremt frustrerende at have uden at kunne handle på den. 

Jeg har den tanke, at det måske er pædagogerne, som er blandt de få, som ser det samlede billede af, hvad det er, der endnu engang udspiller sig. Historien gentages.

Så kære politikere, hvis I læser med, så hermed en appel til jer: Sørg for at det i det mindste ikke er interessenter med kommercielle interesser, der får lov til at sætte dagsordenen, i forhold til hvordan de afsatte midler skal bruges, og husk at spørge os pædagoger. 

Vi har i praksis på nuværende tidspunkt ikke brug for flere, der mener noget om børn, men flere, der er sammen med børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00