Pædagog: Ny lov om minimumsnormeringer skal afspejle virkeligheden ude på stuerne

Af Nanna Høyrup Andersen
Pædagog

Det ser ud til, at forhandlingerne om loven om minimumsnormeringer genoptages den 22. september.

Et er sikkert. De afsatte midler rækker ikke til minimumsnormeringer i børnehøjde, da det er tallene fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for det nuværende budget. 

Disse tal er ikke repræsentative for hverdagen ude på stuerne, da de ikke omfatter faktorer såsom sygdom, ferie, kontortid, forberedelse, vikarer og derudover også omfatter ledere, der sjældent er at finde på stuerne.

Tallene viser kort sagt, hvor mange der er ansat og antallet af børn, og er ikke en reel normeringsopgørelse af antal voksne om børnene til daglig. 

Det kunne have en gavnlig effekt på både debatten og selve forhandlingerne, hvis det blev kommunikeret klart og tydeligt ud, hvad der er råd til. 

Hvis det ender med en lov, der kun dækker efter tallene fra Danmarks Statistik, eventuelt fratrukket ledere, så står det efterhånden meget uklart, hvad formålet egentlig er med de minimumsnormeringer.

Nanna Høyrup Andersen
Pædagog

Det ville også betyde, at det som flertallet af borgerne satte deres stemme efter ved valget ikke holder stik, da økonomien ikke rækker langt nok, som det ser ud nu.

Udvidet model for implementering
Hvis det ender med en lov, der kun dækker efter tallene fra Danmarks Statistik, eventuelt fratrukket ledere, så står det efterhånden meget uklart, hvad formålet egentlig er med de minimumsnormeringer.

For bliver loven så reduceret til et spørgsmål om, at der sikres et stop for fremtidige besparelser på dagtilbudsområdet, fremfor den udgave, som skulle give de magiske tal 1:3 og 1:6 ude på stuerne, hos børnene?

En løsning på denne uklarhed og økonomiske klemme, der er sat om lovens udformning, kunne være, at de partier der deltager i forhandlingerne, vælger at lave en udvidet model for implementering. 

Det kræver, at de vedkender sig, at pengene i første omgang, lad os kalde den “del et”,  ikke rækker til den udgave, som forskere, forældre og pædagoger ønsker sig, og at der er behov for en "del to". 

Del to skal basere sig på en ny, landsdækkende, anerkendt og retvisende normeringsopgørelse fra barnets perspektiv, såsom omsættertabellen fra Fredensborg.

Den skal desuden sikre, at man faktisk i fællesskab (forældre, pædagoger, politikere, forskere, KL, kommuner, interesseorganisationer og fagforbund) har som målsætning, at minimumsnormeringer i sidste ende skal komme alle børn til gavn, fordi de vil gælde i børnehøjde.

Formålsbeskrivelse til loven
Et andet greb i forhold til at sikre en større samlet forståelse af, hvad minimumsnormeringer skal gøre godt for er, hvis partierne og ministeren bliver enige om at udarbejde en formålsbeskrivelse til loven, som beskriver detaljeret, hvad der forventes af den. 

Forældre og pædagoger vil selvfølgelig forvente at formålet er at sikre, at der i alle institutioner er råd til at have en normering i børnehøjde, som hedder 1:3 og 1:6.

Slutteligt bør der udvikles en så retvisende, landsdækkende og anerkendt normeringsopgørelse som muligt, og den skal holdes adskilt fra selve det eksisterende budget, men ses i sammenhæng med formålet med minimumsnormeringer.