Debat

Psykiatriforeninger: Vi har fejlet som samfund, når så mange unge har det så dårligt

DEBAT: Forebyggelse skal starte tidligt, og vi skal blive bedre til at identificere mistrivsel hos børn og unge tidligere, hvis vi vil skabe bedre mental sundhed for unge, skriver Knud Kristensen og Poul Nyrup Rasmussen.

Der er massivt behov for at sikre langsigtede finansieringsmodeller for frivilligtilbud i psykiatrien, skriver&nbsp;Knud Kristensen<i> </i>og Poul Nyrup Rasmussen.<i><br></i>
Der er massivt behov for at sikre langsigtede finansieringsmodeller for frivilligtilbud i psykiatrien, skriver Knud Kristensen og Poul Nyrup Rasmussen.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Kristensen og Poul Nyrup Rasmussen
Hhv. Landsformand for SIND og tidl. statsminister, formand for PsykiatriNetværket.

Den 8. oktober 2020 afholder vi i PsykiatriNetværket årets Psykiatritopmøde for 12. gang. Mødet afholdes for første gang som et rent online-møde, eftersom covid-19 umuliggør, at vi mødes fysisk.

Og igen går vi helt tæt på de unges trivsel og debatterer den i dybden. Emnet er mere relevant end nogensinde.

Hver sjette får diagnose
Hermed blot et par tal: Næsten hvert sjette barn og ung får i dag en diagnose. Fra 2012 til 2019 er andelen af 17-årige, som har eller har haft en psykiatrisk diagnose, steget fra 11 til 15 procent, ifølge tal fra KL.  Dette dækker over, at næsten 60 procent af udsatte og cirka 11 procent af ikke-udsatte 17-årige har fået en psykiatrisk diagnose.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Andelen af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst eller depression, er tredoblet fra 2006-2016, ifølge Sundhedsdatastyrelsen, og 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Andelen af unge 16-24-årige, der har dårligt mentalt helbred er steget fra 12,0 procent i 2010 til 18,3 procent i 2017. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Blandt pigerne er det 23,8 procent, der har dårligt mentalt helbred, mens det blandt drengene er 12,9 procent.

At tæt ved en femtedel af de unge har det dårligt, er et så gennemgribende og alvorligt problem for samfundet, at der skal handles nu.

Knud Kristensen og Poul Nyrup Rasmussen
Hhv. Landsformand for SIND og tidl. statsminister, formand for PsykiatriNetværket

Derfor er overskriften på topmødet og spørgsmålet: ”HAR VI EN FREMTID” ganske alvorligt ment og helt central for sårbare unge. Og spørgsmålet trænger sig mere og mere på, for hver dag.

En udfordring for en hel generation
”Den forkælede ungdom”, som nogen betegner de unge, er altså ikke forkælede, når det kommer til deres mentale helbred. Og man kan ikke bare affeje deres situation med, at ”de skal tage sig sammen” alene af den grund, at det er så mange unge, der er tale om – 18,3 procent af de unge har dårligt mentalt helbred.

At tæt ved en femtedel af de unge har det dårligt, er et så gennemgribende og alvorligt problem for samfundet, at der skal handles nu.

Tallene taler deres tydelige sprog om, at der er noget, vi ikke har opdaget i tide – at vi som samfund har fokuseret på de forkerte ting, siden så mange i en hel generation har det så dårligt.

Og uanset hvilken holdning man måtte have til de unge i dag, er det en seriøs udfordring, som vi må påtage os at finde løsninger på.

I den kommende 10-årsplan for psykiatrien lægger vi i PsykiatriNetværket vægt på bedre forebyggelse, så indlæggelser bliver sidste udvej for psykisk sårbare mennesker.

Sagen er bare, at forebyggelse af gode grunde skal starte tidligt, og vi skal simpelthen blive bedre til at identificere mistrivsel hos børn og unge tidligere.

Behov for bedre finansiering af civilsamfundets arbejde
Den kæmpestore opgave har mange ubekendte. Men i dag ved vi af mange års erfaring, at den tidlige forebyggende hjælp kun kan løftes i tilstrækkeligt omfang ved at inddrage de mange velfungerende civilsamfunds tilbud.

Tusindvis af frivillige og foreninger i Psykiatrinetværket har gennem lang tid vist sig at kunne nå bredere ud og nå de unge langt tidligere, end både offentlige, regionale og statslige instanser gør.

Vi når under radaren med den tidligst mulige kontakt til de sårbare unge, som kan hjælpe dem op på eget livsspor igen – og samtidig være et vigtigt bindeled til de offentlige tilbud. Det er en win-win situation for alle – først og fremmest for de sårbare unge, for de pårørende og for samfundet.

En daglig kamp
Men de mange organisationer og foreninger i civilsamfundet, som hjælper så mange mennesker og deres pårørende i psykiatrien og i hverdagen udenfor institutionerne, lever fortsat en ekstrem usikker tilværelse.

Hele dette store frivillige arbejde eksisterer fortsat nærmest på trods. Det er stadig en daglig kamp at sikre finansiering og opbakning fra samfundet, uanset alt det gavnlige arbejde, der udføres.

Derfor er der i den kommende nye 10-årsplan for psykiatrien også massivt behov for at sikre langsigtede finansieringsmodeller for civilsamfundstilbuddene.

Ellers kommer vi ikke i mål med indsatsen, uanset hvor velment den er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Kristensen

Medlem af Det Etiske Råd og Rådet for Socialt Udsatte, formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

Poul Nyrup Rasmussen

Protektor, Det Sociale Netværk/headspace Danmark, fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. formand, PES & LORC, fhv. MEP
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00