Radikale: Normeringer begrænser ikke den pædagogiske frihed

Vi har lige fået nye tal for, hvor mange børn og unge, der mistrives. Især blandt pigerne er den hel gal. Jeg vil ikke være med til, at vi bare lader udviklingen fortsætte. Vi skal stoppe op og kaste et kritisk blik på vores samfund. 

Jeg er overbevist om, at en vigtig del af forklaringen på mistrivsel ligger i, at børn over de seneste mange år har fået mindre og mindre tid til at lege. 

Når vi voksne styrer og organiserer børns tid hele tiden og sætter mål, så skaber vi ikke bare en usund præstationskultur. Vi fratager også børn det vigtigste: tiden til leg.

Og dermed fratager vi dem muligheden for at forestille sig alt muligt, de ikke kan endnu, mærke deres egne grænser, fejle, prøve igen, rejse sig, overvinde det svære, fantasere, eksperimentere, forhandle og knytte venskaber. 

Derfor er jeg dybt skeptisk over for, at man i en lang årrække har trukket regler og koncepter ned over børnehaver og skoler. Når pædagoger for eksempel tvinges til at følge en manual om sprogtræning, så sætter det pædagogens fornemmelse for børnegruppen og situationen ud af spil. Det ødelægger samspillet mellem barn og voksen, og det får bare barnet til at føle sig forkert og utilstrækkelig. 

Børn har brug for det modsatte. De har brug for voksne, som ser dem og vil dem. Det kræver pædagoger med høj dømmekraft og kærligt nærvær.

Rammer frem for regler
Jeg har selv stået i spidsen for at skrive leg ind i dagtilbudsloven for nogle år siden (i øvrigt helt, helt vildt, at den ikke var det). Ligesom jeg – i tæt samarbejde med Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) – fik skrevet ind, at dagtilbud ikke må pålægges koncepter og andet, der ligger ud over læreplanerne.

Det ER altså allerede lov. Det er bare ikke virkelighed. 

Når vi voksne styrer og organiserer børns tid hele tiden og sætter mål, så skaber vi ikke bare en usund præstationskultur

Lotte Rod (R)
Børneordfører

På den måde er børneområdet meget anderledes end skoleområdet. Mens Christiansborg-politikere bliver ved med at trække regler og styring ned over skolerne, er der faktisk ikke særligt mange regler på børneområdet: 

De vigtigste statslige bestemmelser er ikke regler, men en pædagogisk ramme, der skal udfoldes lokalt. Det gælder dagtilbudsloven, læreplanerne, det fælles børnesyn og minimumsnormeringer.

Her er ikke ret mange krav til, præcis hvordan ting skal gøres. I stedet sætter det en fælles ramme om vores pædagogiske grundsyn med leg, fællesskaber og medbestemmelse til børnene. Minimumsnormeringerne er heller ikke firkantede regler.

Det er en økonomisk tildeling, der sørger for, at der overhovedet er personale nok til at kunne være nærværende med børnene. 

Frihed til det vigtigste
I Radikale Venstre støtter vi altså frihedsforsøgene, men hvis jeg kunne bestemme, skulle vi gå længere end nogle forsøg: Jeg vil gerne have, at regeringen tager ansvar for, at alle vuggestuer og børnehaver også i virkeligheden sættes fri af koncepter. 

Jeg vil styrke den pædagogiske dømmekraft. Jeg vil have uddannede pædagoger med høj faglighed.  

Lotte Rod (R)
Børneordfører

Jeg vil styrke den pædagogiske dømmekraft. Jeg vil have uddannede pædagoger med høj faglighed.

Derfor har vi i Radikale Venstre lavet en plan for at lægge en milliard kroner årligt oven i minimumsnormeringerne og pædagoguddannelsen.

Og når vi har taget livtag med koncepterne, skal vi lave en systematisk gennemgang af, hvad pædagoger i øvrigt bliver tvunget til at bruge deres tid på, sådan så vi kan skære det helt ind til benet og frigive tiden til det vigtigste: samværet med børnene.