Debat

Enhedslisten: Provokerende at statsministeren igen lægger afstand til minimumsnormeringer

Velfærdsforsøgene er gode politiske projekter med tillid. Men hvorfor udvide nu, inden der har været mulighed for grundig evaluering og med risiko for at sætte minimumsnormeringerne over styr, spørger Jakob Sølvhøj.

Det bliver et klart nej til udvidelsen af frihedsforsøgene, før en evaluering er på plads, skriver Jakob Sølvhøj (EL).
Det bliver et klart nej til udvidelsen af frihedsforsøgene, før en evaluering er på plads, skriver Jakob Sølvhøj (EL). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jakob Sølvhøj
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da regeringen forrige efterår lancerede sit forslag om at gennemføre nye frikommuneforsøg i form af velfærdsaftaler i et mindre antal kommuner, var Enhedslisten grundlæggende positive. Vi gik med i aftalerne og står bag lovgivningen på såvel daginstitutions-, skole- og ældreområdet.

Helt grundlæggende har vi stor sympati for regeringens tilgang til velfærdsaftalerne. Der er lagt stor vægt på tilliden til medarbejdernes faglighed og dømmekraft, og det er godt, at aftalepartierne har været enige om, at kommunerne ikke skulle have adgang til at erstatte de regler, de bliver sat fri fra, med nye kommunalt bindende beslutninger.

Temadebat

Er Mette Frederiksens udvidelse af frihedsforsøgene vejen til at skabe det bedste børneliv? 

Alle kommuner skal i år tilbydes den samme frihed som frihedsforsøgskommunerne Rebild og Helsingør allerede har fået mulighed for på dagtilbudsområdet. 

Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, da hun tegnede konturerne af det politiske år 2022 i sin nytårstale. 

Derfor spørger vi i de kommende uger Folketingets børneordførere, hvordan de ser på statsministerens idé:

  • Er det overhovedet en god idé at slippet området helt fri?
  • Skal udvidelsen af frihedsforsøgene være en total frisættelse af reglerne på området, eller skal der bankes yderligere hegnspæle i jorden, der indskrænker frihedsforsøgene?
  • Hvor stor forskellighed må frihedsforsøgene give i den kvalitet, der tilbydes i børnehaver og vuggestuer på tværs af landet?
  • Hvilke eksisterende regler og statslig styring vil det være bedst at slippe af med lokalt, hvis kvaliteten og arbejdsglæden hos personalet skal forbedres?
  • Og skal de statslige frihedsforsøg samtidig betyde, at kommunerne også selv skal opstille mål for, hvor meget af deres egen daglige styring af området, der skal slippes fri? 

 

Det gælder ikke mindst på daginstitutionsområdet, hvor skiftende kommunalt besluttede koncepter gennem mange år har udgjort et langt større problem end snærende bånd i lovgivningen.

Hvorfor nu?
I vores stillingtagen til den meget udstrakte frihed, der gives til de kommuner, der omfattes af velfærdsaftalerne, har det spillet en væsentlig rolle, at modellen med få kommuner muliggør en meget grundig evaluering af erfaringerne, der vil kunne danne grundlag for ændringer af lovgivningen.

Derfor er vi også en kende forundrede over, at det åbenbart nu er meget vigtigt for regeringen at inddrage alle kommuner i velfærdsaftalerne her relativ kort tid efter, at den konkrete udmøntning af velfærdsaftalerne er sat i gang.

Hvad er egentlig bevæggrunden for, at vi ikke skal afvente evalueringerne fra de første forsøg, men nu skal rulle frisætningen ud på én gang over hele landet? Det forekommer som om, der uden nærmere forklaring foretages et skift i den hidtil valgte strategi.

Hvad er egentlig bevæggrunden for, at vi ikke skal afvente evalueringerne fra de første forsøg, men nu skal rulle frisætningen ud på én gang over hele landet?

Jakob Sølvhøj (EL), børneordfører

Fingrene væk fra minimumsnormeringerne
Når Enhedslisten ikke blot klapper begejstret af regeringens forslag om at rulle velfærdsaftalerne ud i alle landets kommuner nu, skyldes det en bekymring for, at den meget vidtgående frisættelse for bestemmelser i den omfattede lovgivning kan blive brugt som afsæt til kvalitetsforringelser og undergravning af borgernes retssikkerhed, hvis den ikke er hegnet ordentlig ind.

På daginstitutionsområdet gælder vores bekymring først og fremmest lovens bestemmelser om minimumsnormeringer. Aftalen om indførelsen af minimumsnormeringer er den uden sammenligning vigtigste aftale på daginstitutionsområdet i årtier.

Den er resultatet af den hårde kamp, som forældrene og det pædagogiske personale har ført gennem en meget lang årrække for at få mere voksentid til børnene, bedre arbejdsvilkår for personalet og derigennem et løft af kvaliteten i den pædagogiske indsats.

Den meget vidtgående frisættelse for bestemmelser i den omfattede lovgivning kan blive brugt som afsæt til kvalitetsforringelser

Jakob Sølvhøj (EL), børneordfører

Dette store fremskridt på daginstitutionsområdet må ikke sættes til side. Det vil nærmest være en hån mod både forældre og ansatte. Vi har i Enhedslisten accepteret den midlertidige frisættelse i to kommuner, der i dag er omfattet af velfærdsaftalerne, men vi siger klart nej til at udrulle denne del af velfærdsaftalerne til flere kommuner.

Nærmest en provokation
Det er på mange måder et godt politisk projekt, der er sat i søen med velfærdsaftalerne. Det er godt, hvis vi gennem den igangsatte proces kan komme overflødige statslige regler til livs, og knæsætte en tillidsdagsorden til gavn for både borgere og personale.

Vi deltager derfor naturligvis gerne i forhandlinger om udbredelse af velfærdsaftalerne, men det er ærlig talt ikke et godt afsæt for kommende drøftelser, at statsministeren i sin udmelding om at udbrede aftalerne til hele landet har valgt at sætte særligt fokus på regeringens negative holdning til minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Det kan naturligvis ikke hverken forlanges eller forventes, at regeringen udtrykker begejstring over et projekt, der ikke er deres, men det virker nærmest som en provokation, når regeringslederen lægger afstand til minimumsnormeringerne, som hun ved er hjerteblod for andre partier.

Det har i forvejen skabt meget turbulens, at de Radikale har valgt at springe fra den aftale, vi har indgået. Vi har simpelthen ikke brug for, at der skabes yderligere uro om aftalen i en periode, hvor kommunerne er i gang med at omsætte lovgivningen om minimumsnormeringer til praksis.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)