S: Frihedsforsøg vil give dygtige ledere plads og ro til kerneopgaven

Alle forældre mærker det. Konkret og instinktivt. Hvor afgørende det er, at hverdagen for vores mindste er af ordentlig kvalitet.

Vores dagtilbud er rammen om rigtig mange timer af vores børn liv, og det forpligter. Vi har siden regeringsskiftet tilført historisk mange penge til børneområdet. Det er klogt. Dygtigt pædagogisk personale og voksne nok er helt afgørende. Det er en forudsætning, men ikke en garanti for de gode børneliv i hverdagen.

Derfor går vi nu skridtet videre og ønsker større frihed til at indrette dagligdagen og institutionerne efter de børn og forældre, man er der for. Vi har tillid til det pædagogiske personale, og vil gerne sikre de mange gode ideer og engagementet styrkes helt ud på stuerne.

Det kræver, at vi slipper kontrollen. Og giver slip på den statslige lovgivning og de kommunale regler og krav, der alt for længe har begrænset handlerummet og optaget kostbar tid med papirarbejde.  

Frihed til dygtige ledere
Sidste år indgik regeringen velfærdsaftaler med syv kommuner. Vi satte kommunerne fri fra næsten al statslig lovgivning på dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. I år vil regeringen tilbyde alle kommunerne at vælge om deres dagtilbud skal med på vognen. Altinget spørger i denne temadebat om regeringens udvidelse af frihedsforsøgene er vejen til at skabe det gode børneliv.

Og så er det jo også en erkendelse af, at det alligevel ikke er muligt at kontrollere sig ud af problemerne med dårligere ledere eller medarbejdere.

Jens Joel (S)
Børneordfører

Jeg tror som nævnt, det er en vigtig forudsætning. Når der kommer flere børn skal pengene følge med, men der skal også være frihed til at udnytte dem bedst muligt. Vi kan frisætte en masse energi, faglig dømmekraft, ansvar og engagement ved at lade de professionelle ledere og medarbejdere udfylde et større rum med løsninger til netop deres børn.

Og så er det jo også en erkendelse af, at det alligevel ikke er muligt at kontrollere sig ud af problemerne med dårligere ledere eller medarbejdere. For jo, de findes også. Men end ikke nok så mange centrale regler eller krav om afrapportering kan kompensere for dårlig ledelse. Til gengæld risikerer man med overdreven styring at tage saft, kraft og arbejdsglæde fra alle dem, der faktisk er dygtige. 

Omvendt er det klart, at frihed ikke er nogen fribillet. Og når man ikke skal leve op til centrale krav, så skal man jo selv definere og stå til ansvar for det, man leverer. Det er jeg sikker på, både kommuner og dagtilbudsledere er enige i. Det bliver spændende at følge, hvordan man ude lokalt vil gå til opgaverne. 

Ikke et nyt problem
Problemet med overbureaukratisering i det offentlige er ikke nyt. Det har været debatteret i mange år. Men endnu har ingen formået reelt at bremse det kontrolregime, der ikke bare er vokset politikerne, men også vores fagprofessionelle over hovedet. Og det går ud over kvaliteten af den pasning og den ro og omsorg, vi kan tilbyde vores børn. 

Gode ideer til, hvordan man løser svære opgaver opstår lokalt.

Jens Joel (S)
Børneordfører

Gode ideer til, hvordan man løser svære opgaver opstår lokalt. Ser man bare på Helsingør Kommune, har børnehaver og vuggestuer grebet frisættelsen vidt forskelligt an. Én institution har valgt at fokusere på bestemte dele af den pædagogiske læreplan, et andet sted har ændret på strukturen for kommunikationen med forældrene. Et tredje sted eksperimenterer med nye måder at danne børnegrupper på. 

Frisættelsen af institutionerne er ikke et opgør mod al lovgivning på dagtilbudsområdet. Men vi kan og skal gøre op med rigid styring og en konstant strøm af nye krav og koncepter. For at komme dét til livs, giver vi nu teten til dagtilbuddene selv.

I Socialdemokratiet tror vi på, at kvaliteten af vores dagtilbud – og dermed det gode børneliv – starter og slutter med at skabe plads og ro til kerneopgaven. Det er faktisk det, ledere og pædagoger er der for.