Red Barnet: Styrket samarbejde med kommunerne skal hjælpe udsatte børn og unge ind i foreningslivet

For de fleste børn i Danmark er det at gå til sport eller en anden fritidsaktivitet en selvfølgelig del af barndommen. Men undersøgelser fra blandt andre Børnerådet og Vive viser, at en stor andel af børn – særligt piger – med minoritetsbaggrund aldrig deltager i fritidsaktiviteter. Det samme gør sig gældende for børn og unge fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen, og for anbragte børn og unge.

Vi skal kigge på tværs af sektorer og etablere nye samarbejder.

Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

Det er en trist tendens, for børn og unge, der går til en fritidsaktivitet, trives generelt bedre. De bevæger sig fysisk, får nye kompetencer, finder omsorg hos voksne og oplever at have en plads i et udviklende fællesskab, hvor de har indflydelse og ansvar.

Forskning på området viser også, at en god og aktiv fritid styrker børns fremtidige muligheder i livet og bidrager til at skabe en positiv vej ind i voksenlivet.

I Red Barnets seneste analyse af unge og fritidsfællesskaber, fremhæver de unge selv især tre positive effekter: Det giver selvværd, skaber et frirum og sikrer tolerance og udsyn. Men selv om potentialerne i fritidsfællesskaberne er store, er det altså ikke alle, der får del i dem.

Børn, hvis forældre af økonomiske, sociale eller helbredsmæssige grunde ikke kan understøtte deres børns deltagelse i fritidslivet, lider afsavn og har om nogen brug for en løftestang til at komme ind i fritidslivet. Den løftestang skal vi give dem. Og vi kan give den i et styrket samarbejdet mellem kommunerne, det frivillige foreningsarbejde og frivilligorganisationerne.

Vi skal bryde barriererne

Vi ved, hvad der skal til, hvis vi skal give de dårligst stillede børn mulighed for at være en del af de vigtige fritidsfællesskaber. De, der har behov for det, skal tilbydes økonomisk støtte til medlemskab og udstyr, fritidsvejledning, og – særligt i begyndelsen – kan frivillige fra civilsamfundets organisationer tage børnene ved hånden, og hjælpe dem afsted til fritidsaktiviteter og ind i foreningslivet.

For én udfordring er økonomien. En anden er de uskrevne normer og forventninger, der ligger i ethvert fællesskab. For foreningsvante børn og forældre er det almen viden, at man skiftes til at vaske fodboldtrøjer eller deltager i den fælles kørselsordning.

Men for børn fra foreningsfremmede familier, kan den slags være svært at afkode. Og kan man ikke afkode de uskrevne regler, kan det både være ekskluderende og stigmatiserende. Man kan miste troen på, at man kan indgå i sådan nogle sammenhænge. Den barriere har vi et fælles ansvar for at bryde.

I Red Barnets program Plads til Alle tilbyder en frivillig fra Red Barnet fritidsvejledning til familien og følger, i koordination med kommunen, det enkelte barn til og fra deres fritidsaktivitet, motiverer fra sidelinjen og sørger for, at både børn og forældre er trygge i det nye fællesskab.

Det er børn som 12-årige Martin, der sendte sin frivillige følgevoksen det største smil, da han første gang løb ud på fodboldbanen. Nu klarer han selv turen til og fra træning og er blevet kåret som Årets Holdkammerat. Og 11-årige Mariam, der havde svært ved at komme ind på livet af sine nye, danske jævnaldrende.

Men da hun fandt ud af, at nogle af hendes klassekammerater spillede fodbold, fik hun lyst til også selv at prøve. En frivillig voksen hjalp hende i gang. Nu brænder Mariam for fodbold og har fået kammerater i klubben.

Alle kommuner skal med

Desværre er der alt for mange kommuner, hvor sådan en model ikke er virkelighed. Ifølge Socialstyrelsen tilbyder 32 ud af landets 98 kommuner ikke fritidspas, mens kun 20 kommuner tilbyder både fritidspas og følgeordninger. Det er åbenlyst ikke godt nok.

Der skal både flere fritidspas og frivillige følgeordninger på bordet. Og vi – kommunens relevante forvaltninger, de boligsociale medarbejdere, fritidsklubber, foreninger og civilsamfundsorganisationer – skal sætte os sammen omkring det bord og finde gode løsninger. Vi skal kigge på tværs af sektorer og etablere nye samarbejder.

Heldigvis har børns og unges fritidsliv politisk fokus lige nu. Ydelseskommissionen anbefaler et fritidstillæg til børn, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har startet et initiativ, der skal styrke integration gennem fritidslivet og den seneste pulje under Socialstyrelsen, der er blevet afsat med bred politisk opbakning, giver kommuner mulighed for at søge tilskud til arbejdet med fritidspas-ordninger.

I Red Barnet bakker vi op om tiltagene og opfordrer til, at kontingentstøtte, fritidsvejledning og følgeordninger og hjælp til udstyr og transportomkostninger bliver en rettighed for børn i udsatte positioner i alle kommuner.

Hvis kommuner, frivillige organisationer og idrætsforeninger spiller sammen, kan vi sikre, at mange flere børn kommer ind i fællesskabet og styrker deres trivsel og fremtidsmuligheder.