Selskabet til pædagoguddannelsens fremme: Stop topstyringen og lad pædagogerne forme deres uddannelse

Selskabet til pædagoguddannelsens fremme
Se faktaboks i artiklen for oversigt over afsendere
Der har siden mindst 2019 været arbejdet med ønsket om en ny og bedre bekendtgørelse som grundlag for pædagoguddannelsen.
Siden har det gentagne gange forlydt, at nu kommer udspillet - lige om lidt.
Medlemmer af Selskabet til pædagoguddannelsen fremme, som er afsender på indlægget:
- Uffe Lund, lektor, Københavns Professionshøjskole
- Birgitte Højberg, lektor, Københavns Professionshøjskole
- Jan Jaap Rothuizen, forskningsleder, UC VIA
- Line Togsverd, docent, UC Syd
- Naia W. Hawes, adjunkt, Absalon
- Niels Jakob Pasgaard, lektor, UC VIA
- Ole Tophøj Bork, lector, UC Lillebælt
Imens rasler ansøgertallet ned, og børneinstitutioner, SFOer og hele det specialiserede område oplever hastigt voksende mangel på uddannede pædagoger.
Ganske vist kommer der næppe tusindvis af nye, ekstra pædagoger til, selvom uddannelsen bliver fremragende i overmorgen.
Der skal nok også bedre normeringer, større plads til pædagogisk faglighed, faglig dømmekraft og sikkert flere ting til.
Men det kunne nu være godt at komme i gang med at gøre uddannelsen mere levende og tiltrækkende.
Så her kommer et frisk forslag. Når nu det store ministerielle udspil lader vente på sig, så gør noget andet og bedre.
Slip de stramme tøjler, og giv plads til eksperimenter
Den nuværende uddannelse er udtænkt i lukkede rum og lunkne politiske kompromisser.
Så hvad med at tage ved lære af, at det aldrig er blevet den store succes?
Hvad med at vise pædagoguddannelsens undervisere og de engagerede studerende, der trods alle odds stadig er i gang, den tillid at sætte uddannelsen fri i fire år uden reformer og indgreb?
Giv tilladelse til lokalt udtænkte og udførte eksperimenter med meningsfulde måder at indrette uddannelsen på.
medlemmer, Selskabet til pædagoguddannelsens fremme
Giv tilladelse til lokalt udtænkte og udførte eksperimenter med spændende og meningsfulde måder at indrette uddannelsen på. Oplagt i et samspil med deres lokale praktikinstitutioner i kommuner, regioner med videre.
Slip alle de unødvendige forsøg på at topstyre og ensliggøre – der skal jo netop skabes en masse spændende erfaringer. Pædagoger skal kunne og være så meget forskelligt.
Efter de fire år kan en kommende reform gå ud på at tage ved lære og understøtte en vifte af de bedste indhøstede erfaringer og samtidig give plads til nye.
Lad os så se om engagerede, kreative, glade, sprudlende nye pædagoger ikke vil bidrage til at trække flere nye til.
Og hvad med det praktiske?
Det kræver selvfølgelig noget økonomisk råderum at prøve af.
Og måske er det netop finanserne, der gør, at der ikke er kommet et forkromet udspil?
Så kunne vi aftale, at professionshøjskolerne i de fire forsøgsår får en fast bevilling til pædagoguddannelsen på det beløb, de fik i 2022.
Da optaget er faldet, giver det ekstra råderum uden at koste mere, end man allerede har kunne afsætte.
Og skulle det nogle steder blive så stor en succes, at der tiltrækkes flere end i 2022, ja så er alle glade, og der gives ekstra takster svarende til, hvad de ekstra alligevel skulle medføre.
Og lovgrundlaget? Tja, der har været kraftig kritik af bekendtgørelsen fra 2014, så hvad med at gøre det muligt at få dispensation, hvis man vil inddrage elementer af den, der var gældende fra 2007 til 2014?
Vi kunne aftale, at professionshøjskolerne i de fire forsøgsår får en fast bevilling til pædagoguddannelsen.
medlemmer, Selskabet til pædagoguddannelsens fremme
Der skal jo under alle omstændigheder gives dispensation for detaljer, så længe det overordnede formål opfyldes.
Hvad kunne eksperimenterne gå ud på? Det vil jo vise sig, når de lokale får lov at folde sig ud. Men det kunne for eksempel tænkes at være noget som en praktisk studiestart med vægt på kreative færdigheder.
Eller en linjefagsbasering, med vægt på aktiviteter, idræt, udeliv, ungdom, nærområdepædagogik, demokrati med videre.
Det kunne også være genindførelse af fag - ikke mindst pædagogik - som bærende hovedfag eller en socialpædagogisk linje med vægt på fællesskaber. Eller hvem ved hvad.
Indsigt
Kirsten Hørder86 år20. maj
Gæsteforsker, Børne- og Ungdomspsykiatri, Syddansk Universitet, fhv. ledende overlæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense, fhv. leder af Center for Spiseforstyrrelser, Psykiatrien region Syddanmark og Odense Universitetshospital
Jonas Schrøder49 år20. maj
Kommunikations- og ansvarlighedsdirektør, Rema1000, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
Tomas Lagermand Lundme53 år20. maj
Forfatter, dramatiker, billedkunstner, manuskriptforfatter

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt















