SF om lange skoledage: Vi har et kæmpe problem

Alt for mange børn har undervisning for sent på dagen.

Det mener SF, som ryster på hovedet over tallene i et udvalgssvar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

De viser nemlig, at mange skoler har undervisning længere ud på eftermiddagen, end folkeskoleforligskredsen ønsker.

Særligt udtalt er det i 4., 5. og 6.klasse (mellemtrinnet). 

Da ministeriet i uge 35 sidste år spurgte landets folkeskoler, svarede næsten 80 procent af dem eksempelvis, at mindst én 6. klasse havde undervisning efter kl. 14.30 i løbet af ugen.

Det går ikke, siger Jacob Mark.

”Da jeg blev valgt til Folketinget for fem år siden, var det et stort problem, at skolerne gik over den anbefalede undervisningstid. Det harcelerede vi over, og allerede dengang sagde ministeren, at man måtte gøre noget ved det.”

”Vi har sendt hyrdebreve og gjort en masse for at sikre, at dagene ikke bliver for lange. Men det her viser, at det stadig er et kæmpe problem,” siger han.

Forhandlinger i gang
I de aktuelle forhandlinger om mere frihed til folkeskolerne er det derfor en topprioritet for Jacob Mark at få skoledagens længde skåret ned. 

”Tallene skriger til himlen i forhold til, at vi skal se at få gjort de skoledage kortere. Der er ingen børn, som har godt af at sidde så længe i skole.”

”I stedet for at have et stivnakket undervisningstimetal, så bør man give frihed til at bruge ressourcerne på en måde, som giver mening lokalt,” siger han.

SF’s gruppeformand vil først være tilfreds i det øjeblik en opgørelse fra landets undervisningsminister viser ”meget, meget små overskridelser” af undervisningstiderne om eftermiddagen.

Hvorvidt Pernille Rosenkrantz-Theil også ser sådan på det, er Jacob Mark i tvivl om:

”Jeg savner at høre, hvad ministeren tænker om overskridelserne. Der var det trods alt sådan, at tidligere ministre var meget klare på, at det ikke var i orden. Jeg synes, det er uklart, hvad ministeren egentlig mener her.”

Altinget Uddannelse spurgte mandag Børne- og Undervisningsministeriet, om ministeren ville forholde sig til Jacob Marks efterlysning. Det fik vi ikke svar på mandag.

Skolelederne: Mange årsager
Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal ikke ligeså bekymret for de omtalte tal, som Jacob Mark er.

Han mener, at ”der er rigtig mange grunde til, at det ser sådan ud”.

Ifølge Claus Hjortdal er det eksempelvis værd at bemærke, hvornår på året, tallene er trukket.

”Tallene er hentet i uge 35, hvilket er lige efter sommerferien. Det er der, man kan tage på ture ud af huset. Solen skinner, man er på hytteture og der sker en masse. Det kunne være en del af forklaringen. Det ser måske ikke sådan ud i uge 4, hvor det er mørkt, og man ikke skal ud af huset,” siger skoleledernes formand.

Samtidig viser et yderligere udvalgssvar fra Pernille Rosenkrantz-Theil da også, at der bestemt er grænser for, hvor længe skoledagen løber – selv i uge 35.

I svaret har ministeren nemlig opgjort, hvor mange klasser der har undervisning helt op til efter klokken 16.00. Her er tallene for alle årgange stort set ikke eksisterende. 

Snyder skolerne på vægten?
Det er imidlertid ikke alt, der alene kan læses ud af tal og tabeller.

Ifølge Jacob Mark sker der ting ude på skolerne, som ikke kan ses i ministerens opgørelse.

Han beretter således om en stigende tendens til, at skoler lægger længere pauser ind i løbet af skoledagen.

”For at spare penge, så laver man længere og længere pauser. Outputtet mange steder bliver længere dage, men mindre kvalitet. Det hører jeg flere og flere steder fra,” siger SF’eren.

Den udmelding er ikke populær hos Claus Hjortdal, der beskriver det som et ”uklædeligt postulat”.

”Vi har 880.000 forældre i folkeskolen, og fordi Jacob Mark har hørt nogen tale om det, så er det ikke dokumentation nok for mig. Han anklager os for snyd,” siger Claus Hjortdal.

Hos Danmarks Lærerforening mener formand Gordon Ørskov Madsen dog, at Jacob Mark har fat i en pointe.

”Det er en tendens, vi har kunnet se nogle steder. Det er ikke grebet ud af den blå luft. Det er en måde at smøre leverpostejen tyndt ud i løbet af dagen. Det er en måde at få dagen til at vare så længe, som man nu skal,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Lærernes nye formand mener derfor ligesom SF, at der er brug for større albuerum til de enkelte skoler.

”Jeg ville ønske, man havde et større prioriteringsrum lokalt til at gøre noget andet. Eksempelvis til at sige, at ens ressourcer ikke rækker til den lange skoledag, og at man er nødt til at skabe kvalitet i undervisningen. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal lave lange elevpauser bare for at opfylde en lovgivning,” lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.