Debat

SF: Ved at regulere techgiganterne giver vi magten tilbage til forældre og børn

Statsministeren har for alvor sat strøm til debatten om børn og sociale medier og bebudet regulering på området. Men hvor længe skal vi vente? Techgiganterne venter ikke. Det gør vores børn heller ikke, skriver folketingsmedlemmerne Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Karina Lorentzen (SF). 

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte ved afslutningsdebatten den 31. maj strøm til debatten om børn og sociale medier. SF ønsker, at hun og regeringen sætter hurtigere ind med regulering på området til gavn for børn og deres forældre.
Statsminister Mette Frederiksen (S) satte ved afslutningsdebatten den 31. maj strøm til debatten om børn og sociale medier. SF ønsker, at hun og regeringen sætter hurtigere ind med regulering på området til gavn for børn og deres forældre.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lisbeth Bech-Nielsen
Karina Lorentzen Dehnhardt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med sin telefon i hånden satte statsminister Mette Frederiksen forleden strøm til debatten om børn og sociale medier. Hurtigt blev debatten helt elektrisk.

For kan man overhovedet tale om en sammenhæng mellem de sociale medier og børns trivsel, og kan den sammenhæng retfærdiggøre regulering? 

I SF har svaret længe været ja. For selvom forskningen langt fra er entydig, er den entydig nok. De sociale medier spiller en væsentlig rolle i børn og unges mistrivsel. Nu har statsministeren langt om længe meldt sig ind i koret.

Men er der kun strøm i debatten, eller er der også vilje til handling? 

Børn skal også beskyttes godt digital

Allerede to dage efter statsministerens bebudede opgør med techgiganterne, afviste digitaliseringsminister Marie Bjerre et borgerforslag om stop for techgiganternes udnyttelse af børn og unge, selvom regeringen med ministerens ord ”deler forslagets intention”. 

Når det handler om den digitale verden, så er der meget få begrænsninger for børn – og der er slet ingen retshåndhævelse

Lisbeth Bech-Nielsen og Karina Lorentzen
Medlemmer af Folketinget, Socialistisk Folkeparti

Sammen med de 57.000 borgere, som skrev under på borgerforslaget, kan vi altså konstatere, at regeringens nye fokus på børn og skærme tilsyneladende mere er ord end handling. 

For selvom vi i SF allerede i 2020 præsenterede et katalog for, hvordan man kan regulere techgiganterne for at beskytte børn og unge, og selvom borgerforslaget var en tag-selv-bord af flere gode og realistiske forslag, vil regeringen ikke bakke op. 

Årsagen? Vi skal vente på EU. EU-lovgivning er langt at foretrække, men hvor det trækker ud eller ikke er vidtgående nok, må vi træde til. 

I Danmark har vi en lang tradition for at beskytte børn og unge mod kræfter, der udnytter deres ofte ukritiske tilgang til verden. Vi har aldersgrænser på film, tatoveringer og alkohol i den fysiske verden. Men når det handler om den digitale verden, så er der meget få begrænsninger for børn – og der er slet ingen retshåndhævelse. 

I den fysiske verden ville vi aldrig tillade, at et voksent menneske gav et barn gode råd til, hvordan man kan udføre selvskade. Forestil dig en pædagog eller lærer i en tillidsrelation. Men med integrationen af ChatGPT i Snapchat kan børn nu sparre med deres nye AI-ven om metoder til at påføre sig selv smerte. 

Det skal vi selvfølgelig sætte en stopper for. 

Bidens ord giver genlyd på Christiansborg

Regeringen taler med flere tunger, er internt uenige og henviser alene til den kommende EU-lov, DSA’en. Men DSA’en er allerede forældet i forhold til AI – og påvirket af magtfulde og pengestærke tech-lobbyister, der har brugt en milliard kroner i Bruxelles på at tage vigtige elementer ud. 

For eksempel er der ikke længere noget effektivt forbud mod afhængighedsskabende design. I mellemtiden stiger mistrivslen, skærmafhængigheden og de i forvejen lange ventelister hos psykologerne. 

I USA har præsident Biden netop proklameret, at USA står i en mental sundhedskrise uden fortilfælde, og at de sociale medier bærer en stor del af ansvaret. Det kommer i kølvandet på, at over 40 skoledistrikter på tværs af USA har lagt sag an mod Facebook (Meta), Snapchat, TikTok og Youtube for at gøre børn og unge mentalt syge.

Læs også

Biden har tidligere sagt, at techgiganterne bruger børn og unge som et eksperiment i jagten på profit. De store ord fra en tung magtspiller giver genlyd herhjemme, selvom debatten langtfra er enstemmig. 

I den her sag stiller vi os entydigt på børnenes side. Ikke for at forhindre dem i at bruge deres telefoner og computere, men for at sikre, at det er deres eget frie valg, når de bruger teknologien. Vi ønsker ikke at forbyde teknologien, men at regulere det der er inde i den, og som vi aldrig ville acceptere i den analoge verden.

Vores børn skal ikke længere være ofre for nådesløs profitjagt. Vores ambition er at give magten tilbage til vores børn - og deres forældre, så teknologien kan forbedre deres liv frem for at stjæle det fra dem. 

Mistrivsel og sociale medier hænger sammen

Der er efterhånden tilstrækkelig evidens for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem sociale medier og mistrivsel. 

Et nyt studie fra Yale Department of Psychiatry har analyseret sammenhængen mellem skærmforbrug og påvirkning af hjernen blandt 5.100 9- og 10-årige børn. Undersøgelsen viser, at børnene med det største skærmforbrug to år senere havde signifikant forøget sandsynlighed for udvikling af depression, angst, social angst og andre trivselsrelaterede udfordringer. 

I SF vil vi ikke længere være med til at vores børn udsættes for et wild west af fastholdelsesmekanismer, adfærdsdesigns, som sluger børnenes tid og penge, kaninhuller af selvskade og andet skadeligt indhold

Lisbeth Bech-Nielsen og Karina Lorentzen
Medlemmer af Folketinget, Socialistisk Folkeparti

Det samme viser et studie af 1- og 2-årige i Singapore.

Herhjemme har professor Anders Grøntved dokumenteret, at børns skærmforbrug har en betydelig og negativ indvirkning på mængden af deres daglige fysiske aktivitet. Desuden er der en markant social ulighed i børn og unges skærmbrug, hvilket risikerer at efterlade en i forvejen udsat gruppe af børn og unge med endnu større udfordringer. 

I SF vil vi ikke længere være med til at vores børn udsættes for et wild west af fastholdelsesmekanismer, adfærdsdesigns, som sluger børnenes tid og penge, kaninhuller af selvskade og andet skadeligt indhold, datahøst som sælges og bruges mod børnene selv og aggressive algoritmer, som børnene suger ned i en spiral af mistrivsel. 

Derfor skal vi sætte ind ved at forbyde afhængighedsskabende adfærdsdesign, såsom continuos scroll på Facebook eller TikTok, autoplay på Netflix, snapstreaks på Snapchat med mere, som nudger børn til at fortsætte og opretholde deres online tilstedeværelse. Vi skal indføre en digital aldersverifikation og en aldersgrænse på 15 år for at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold.

Nu har Mette Frederiksen for alvor sat strøm til debatten og bebudet regulering. Tak for det. Men hvor længe skal vi vente? Techgiganterne venter ikke. Det gør vores børn heller ikke. Derfor skal vi regulere for at give magten tilbage til vores børn og unge. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024