Bliv abonnent
Annonce
Debat

Organisationer: Børnefattigdom er ikke for børn

Ingen børn skal leve under de omfattende konsekvenser af børnefattigdom. Derfor bør vi forpligte hinanden på, at alle børn får adgang til de nødvendige ressourcer og muligheder i livet, skriver fire sociale aktører.
Ingen børn skal leve under de omfattende konsekvenser af børnefattigdom. Derfor bør vi forpligte hinanden på, at alle børn får adgang til de nødvendige ressourcer og muligheder i livet, skriver fire sociale aktører.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
29. oktober 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et af de rigeste lande i verden. Alligevel vokser næsten 50.000 børn op i fattigdom.

De fylder ikke meget i debatten om børns trivsel, som to politikere for nylig pegede på her i Altinget.

Anbefalingerne fra Trivselskommissionen malede primært med den brede pensel.

Og som samfund har vi generelt ikke tilstrækkelig fokus på de voldsomme afsavn, som børn i fattigdom oplever, og de vidtrækkende konsekvenser, en opvækst i fattigdom fører med sig, både nu og her og i fremtiden.

Det er ikke, fordi vi mangler viden. For nylig har vi netop offentliggjort Egmont Indsigt, der indeholder nye undersøgelser af børn i 5.-9. klasse.

Læs også

Endnu en gang får vi slået fast, at børnefattigdom ikke er for børn. Fattigdommen sætter spor i deres trivsel, i deres tro på sig selv og i deres relationer til familie, lærere og venner.

Ikke for børn

På 27 ud af 53 indikatorer, som er vigtige for børns sundhed, relationer og skoleliv, trives børn i fattigdom dårligere end deres jævnaldrende.

De har lavere livstilfredshed, føler sig oftere ensomme, har mindre tiltro til deres egen formåen, oplever mindre støtte fra lærere og familie og en lavere grad af imødekommenhed og accept fra klassekammerater.

Mange savner voksne, der møder dem med positive forventninger og støtter dem i hverdagen.

Det viser de to nye undersøgelser, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og SUS – Socialt Udviklingscenter.

Vi møder hver dag børn, der ikke har råd til tøj, skoletasker, som må gå sultne i seng og undvære frugt og grønt.

Se afsendere i faktaboksen

Og det er langt fra de eneste analyser, der dokumenterer, at en opvækst i økonomisk trængte kår får negative konsekvenser.

Den seneste Ungeanalyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser, at børnefattigdom påvirker børnene gennem ungdomslivet – langt op i 20erne.

Det er ikke børnenes ansvar at bære konsekvenserne af fattigdom. Men undersøgelserne viser også, at flere børn selv tager ansvar for at forbedre deres situation.

For eksempel undlader børn at bede deres forældre om noget, og de tager fritidsjobs for at bidrage til familien. Med jobbet følger et medansvar for familiens økonomi.

Det oplever blandt andre en 14-årig pige, som låner sin mor penge, når hun ikke kan få madbudgettet til at række måneden ud.

Fattigdom trækker spor

Selvom FN's Børnekonvention giver alle børn ret til en levestandard, der understøtter deres udvikling, så er virkeligheden, at vi hver dag møder børn, der ikke har råd til tøj, skoletasker, som må gå sultne i seng og undvære frugt og grønt.

Ingen børn skal leve under de omfattende konsekvenser af børnefattigdom.

Derfor bør vi forpligte hinanden på, at alle børn får adgang til de nødvendige ressourcer og muligheder i livet. Så alle børn kan leve en barndom uden fattigdom. 

Læs også

Det er også et fælles samfundsansvar, at alle børn i Danmark får lige muligheder for at leve et almindeligt børne- og ungdomsliv – et liv hvor bekymringer, afsavn, ensomhed og konstant mentalt overarbejde ikke overskygger alt andet i hverdagen.

Vi må sikre, at fattigdommen ikke trækker spor ind i børnenes voksenliv, hvor den kan påvirke deres muligheder for at få en uddannelse og et job.

Hvordan gør vi det? Her kan vi finde inspiration hos børnene og de unge selv.

De har stærke anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan gribe ind og støtte dem: Vi skal tale ligeværdigt til alle børn og unge og støtte dem i deres drømme for fremtiden.

Vi skal hjælpe dem til at finde fritidsjobs og gøre fritidsaktiviteter mere tilgængelige. Vi skal gøre sund mad billigere og fjerne økonomiske barrierer for deltagelse i skolen, daginstitutioner og fritidsliv.

Anbefalingerne er et klart opråb til os som samfund. Vi må løfte i flok, og alle kan bidrage: Fonde, organisationer, virksomheder, civilsamfund, stat og kommuner.

Læs også

Med kommunalvalg i sigte

Efterårets kommunalvalg er en god anledning til at sætte fokus på børn i fattigdom.

Kommunerne kan blandt andet hente inspiration i den handleplan, som en del af netværket "Børn i fattigdom – nej tak!" har udviklet sidste år.

At støtte børn og unge i fattigdom er en mærkesag for Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen, Red Barnet og Egmont.

Gennem alt fra julehjælp, ferielejre, hjælp til sommerferie, rådgivning og støtte til fritidsaktiviteter og skoleudstyr støtter vi sårbare familier. Økonomisk og social støtte har stor betydning, men det er langt fra nok.

Vi skal finde varige løsninger, så ingen børn bliver ladt i stikken her i et af verdens rigeste lande.

Det er vores fælles ansvar at give alle børn den tryghed og de muligheder, de fortjener.

Lad os gribe dem i fællesskab.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026