
Signe Færch er ny forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Som ny forkvinde vil Signe Færch arbejde for at styrke socialrådgivernes stemme i offentligheden.
"Vi socialrådgivere arbejder utroligt mange forskellige steder, men vi har alle brug for tid til det sociale arbejde med de mennesker, vi skal hjælpe og støtte. Det kniber det desværre med mange steder, fordi politikerne ikke har prioriteret socialområdet," udtaler Signe Færch og fortsætter:
"Når politikerne på Christiansborg med et snuptag skærer en kæmpe luns af jobcentrenes ressourcer uden et troværdigt alternativ, må det blandt andet skyldes mangel på viden. Det løser jo ingen problemer at spare planløst på indsatsen til arbejdsløse, for selvom der er store udfordringer, løfter socialrådgiverne en kæmpe opgave med psykisk sårbare, udsatte og syge uden for arbejdsmarkedet."
Gennem ni år har Signe Færch arbejdet som socialrådgiver – senest kommer hun fra Den Sociale Døgnvagt i København.
Tidligere har hun været medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten og fungerende næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.
Signe Færch overtager posten fra Mads Bilstrup, der har været formand siden 2018.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt



















