Sorgcenter: Gør sorgorlov til startskuddet på en national handleplan

Af Preben Engelbrekt
Direktør, Det Nationale Sorgcenter

Jeg er glad for at se den store opbakning fra både borgere og politikere til borgerforslaget om en sorgorlov for mennesker, der mister et barn under 18 år.

Det er selvsagt en stor sorg for forældre at miste et barn og for søskende at miste en bror eller søster. Sorgen er for de fleste efterladte en livskrise, der forandrer dem for altid.

Sorgen kan give store følelsesmæssige, fysiske, sociale, adfærdsmæssige, tankemæssige og eksistentielle reaktioner hos de efterladte. 

Reaktioner, der vil komme og gå resten af livet. Og reaktioner, der i en periode helt kan lamme evnen til at fungere, herunder gå på arbejde, som før.

En orlov kan være nødvendigt og gavnligt for nogle af de forældre, der mister et barn. Men hvis man fra politisk hold er oprigtigt optaget af at gøre det lettere at være efterladt i Danmark, så er vedtagelsen af en sorgorlov til forældre alene en begyndelse. For sorg rammer alle.

Vi risikerer desværre som samfund at gøre ondt værre ved ikke at konsultere den nyeste viden om sorgens konsekvenser.

Preben Engelbrekt
Direktør, Det Nationale Sorgcenter

Vi må ikke opbygge et sorghierarki, der fortæller, at nogle typer tab er lettere end andre. 

En national handleplan
For eksempel  ved vi fra forskningen, at mange yngre voksne, der mister en partner, og mennesker, der mister børn over 18 år, ligeledes er meget udsatte. Svære sorgreaktioner ses også i andre grupper af efterladte – på tværs af alder og på tværs af tabstype. 

Derudover ved vi fra mange års arbejde med sorgterapi til unge, at mange efterladte har brug for mere og andet end en sorgorlov.

For eksempel for specialiseret sorgterapi, for adgang til en sorggruppe eller for langt større viden om sorg og sorgreaktioner på arbejdspladsen/skolen/uddannelsesinstitutioner, på jobcenteret og i omgivelserne generelt.

Jeg håber derfor, at den store interesse for forslaget om en sorgorlov til forældre kan være startskuddet til en national handleplan for alle efterladte i Danmark. 

En tværpolitisk handleplan, der skal baseres på den stigende mængde af viden, som vi har om sorg fra forskning i ind- og udland og som blandt andet Det Nationale Sorgcenter har opbygget gennem 20 års arbejde med efterladte.

Vi sørger forskelligt
Sorgen kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det gør den, fordi vi sørger forskelligt og i forskelligt tempo. 

Nogle efterladte reagerer voldsomt lige efter tabet, hvor andre først for alvor erkender tabet efter længere tid. Når det gælder sorgreaktioner, så har nogle efterladte stor brug for at tale om deres sorg. Med deres venner, med deres familie eller i en sorggruppe med andre efterladte. Andre bearbejder sorgen på andre måder.

Når det gælder arbejdslivet, ser vi, at nogle efterladte oplever jobbet og andre daglige gøremål eller sociale kontakter og begivenheder som en belastning og et pres, mens andre ser dem som en velkommen pause fra tankerne og savnet.

Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Og den, der hurtigt genoptager sit arbejdsliv eller deltager i sociale sammenkomster, har ikke en "mindre"  sorg eller en "mindre" kærlighed til den, som de har mistet, end dem, der overmandes af sorgen i en grad, så de går helt i stå.

Langt de fleste efterladte gennemlever en såkaldt "naturlig" sorgreaktion. Det kan lyde kynisk at bruge ordet "naturlig" i forbindelse med det mest smertefulde i et menneskes liv. 

Det betyder alene, at den efterladte ved hjælp af egne ressourcer, støtte og hjælp fra netværket og ikke mindst tidens gang langsomt anerkender og accepterer tabet og tilpasser sig en ny virkelighed på en måde, hvor de fortsat har den døde med sig i deres liv.

Sorg kan ødelægge livet
I den naturlige sorgreaktion pendulerer man som efterladt mellem i perioder at være overmandet og fyldt af sorgen, mens man i andre perioder holder pauser fra sorgen og kan forholde sig til nutiden og i glimt til fremtiden også.

Savnet og tabet fylder for de fleste mest i starten, hvor evnen til at se frem kan være meget lille eller ikke-eksisterende. Men balancen ændres over tid, om end sorgen og savnet vil besøge den efterladte resten af livet.

En mindre gruppe efterladte formår dog ikke at veksle mellem fortid og fremtid. De sidder enten helt fast i tabet og savnet, eller de ignorerer tabet og savnet i en grad, så sorgen måske ikke er så synlig for andre, men risikerer at give omfattende problemer på længere sigt.

Vi ved fra forskningen, at efterladte i alle aldersgrupper og med forskellige typer af tab kan få brug for specialiseret sorgterapi til tabet. 

Ti til 15 procent af alle efterladte, der mister en nærtstående, udvikler en kompliceret sorgreaktion. Det svarer årligt til, at cirka 25.000 danskere udvikler komplicerede sorgreaktioner. 

De kan ikke bearbejde og håndtere tabet ved egen og netværkets hjælp, men får brug for specialiseret sorgterapi.

Blandt andet derfor har WHO fra januar 2022 besluttet at gøre "vedvarende sorglidelse" til en selvstændig diagnose, så man fremover med større sandsynlighed kan få den rette hjælp.

Arbejde på tværs af områder 
Om man udvikler en kompliceret sorgreaktion, handler ikke om graden af kærlighed. Det er ikke sådan, at jo højere man har elsket, jo større er sandsynligheden for en kompliceret sorgreaktion.

For eksempel kan også mennesker, der har haft en meget svær relation til afdøde, udvikle en kompliceret sorgreaktion.

Vores reaktioner som efterladte afhænger både af vores egne ressourcer og sårbarhed, af vores mulighed for at trække på et stærkt og støttende netværk, af typen af relation til afdøde, af omstændighederne ved dødsfaldet og en lang række andre faktorer. 

Jeg ser det i høj grad som en opgave for politikere på tværs af sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet at påbegynde arbejdet på en fælles national plan for efterladte.