Støttepartier vil nedlægge ungdomskriminalitetsnævn

Det skal være slut med, at børn og unge, der har begået kriminalitet, skal have deres sager vurderet af en dommer, en kommunalt ansat og en repræsentant fra politiet.
Vi synes, det er problematisk, når børn under den kriminelle lavalder skal igennem en domstolslignende proces.
Kristian Hegaard
Retsordfører, Radikale
Sådan lyder budskabet fra regeringens støttepartier, der vil afskaffe Ungdomskriminalitetsnævnet, som den tidligere regering indførte tilbage i 2019 med opbakning fra DF og Socialdemokratiet.
- Ungdomskriminalitetsnævnet tog form under VLAK-regeringen i 2018, da denne sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev enige om en ungdomskriminalitetsreform.
- Nævnet er uafhængigt og blev sat i verden for at forebygge ungdomskriminalitet blandt børn og unge i alderen 10-17 år. I nævnet sidder der en dommer, en kommunalansat og en ansat i politiet.
- Nævnet kan ikke idømme børn og unge sanktioner, men det kan træffe afgørelse om en straksaktion eller et forbedringsforløb.
- En straksaktion kan være at rydde op efter hærværk, hvor et forbedringsforløb skal bringe barnet eller den unge ud af den kriminelle løbebane. Et forbedringsforløb kan vare op til 2 år og i særlige tilfælde op til 4 år. Nævnet kan også træffe afgørelse om anbringelse på delvist lukkede og sikre institutioner.
- TV2 har berettet, at der i perioden januar 2019 til august 2020 blev behandlet 975 sager i ungdomskriminalitetsnævnet. 497 af sagerne var med børn mellem 10 og 14 år.
"Grundlæggende mener vi ikke, at tiårige børn skal stilles for en dommer. Og det er den kritik, vi har hørt fra fagfolk. At børn stilles overfor domstolslignende processer og oplever, at de får en identitet som kriminel," skriver Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, i en mail til Altinget.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue
















