Debat

DEA: Hvorfor er det så svært at skifte retning i arbejdslivet?

Vi har brug for meritpædagoger, men uddannelsessystemet spænder ben, at det kan være svært som voksen at få en SU til at slå til. Debatten vidner om behovet for at skabe bedre muligheder for omskoling og uddannelse senere i livet, skriver Lena Lindbjerg Sperling.

Problemet med manglen på uddannet arbejdskraft i daginstitutionerne er presserende og vigtigt. Derfor er det opmuntrende, når meritpædagoguddannelsen vinder indpas og synes at være efterspurgt af både pædagogmedhjælpere og kommuner, skriver Lena Lindbjerg Sperling.
Problemet med manglen på uddannet arbejdskraft i daginstitutionerne er presserende og vigtigt. Derfor er det opmuntrende, når meritpædagoguddannelsen vinder indpas og synes at være efterspurgt af både pædagogmedhjælpere og kommuner, skriver Lena Lindbjerg Sperling.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Lena Lindbjerg Sperling
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi mangler pædagoger. Og selv med den nuværende meritpædagogordning er det mildt sagt op ad bakke at skaffe flere folk til vores børn.  

Derfor virker det også  lige så mildt sagt kontraproduktivt at bremse de tiltag, der rent faktisk har mange både direkte og indirekte positive effekter. 

Men debatten om meritpædagoguddannelsen, hvor en ordning med løn til de studerende blev bremset på grund af manglende lovhjemmel, åbner for en større og nødvendig diskussion; nemlig, hvordan vi får et uddannelsessystem med plads til sporskifte og uddannelse på andre tidspunkter i livet end i starten af tyverne.  

Merituddannelsen gavner i daginstitutionerne

Professionshøjskolerne meldte i 2021 ud, at der samlet startede 715 studerende på meritpædagoguddannelsen. Det er studerende, der er langt ældre end de studerende, der bliver optaget på den ordinære pædagoguddannelse. Gennemsnitsalderen for de omkring 900 studerende, der var på merituddannelsen i 2021, var 39 år.  

Det betyder, at mange af dem sandsynligvis allerede har indrettet et liv, der passer til deres indkomst, og derfor er afhængige af, at det fundament ikke pludselig forsvinder. Det vil det unægtelig gøre, hvis de skal tage uddannelsen med Statens Voksenuddannelsesstøtte på 2.733 kroner per uge (2023-satsen) som eneste indtægtskilde.  

Der er med en meritpædagoguddannelse med løn bedre mulighed for at fastholde nogle af de mange unge med gymnasial uddannelse, der i kortere perioder arbejder i daginstitutioner.

Lena Lindbjerg Sperling
Seniorøkonom, Tænketanken DEA

Men der er brug for dem. Vi ved, at det har betydning for børnene, der går i de danske daginstitutioner, at de møder veluddannet personale hver dag, der kan sikre en høj, pædagogisk kvalitet.  

Derfor er problemet med manglen af uddannet arbejdskraft i daginstitutionerne så presserende og vigtigt. Og derfor er det så opmuntrende, når meritpædagoguddannelsen vinder indpas og synes at være efterspurgt af både pædagogmedhjælpere og kommuner. 

Flere skal have mulighed for at tage merituddannelser 

Derfor er der flere grunde til, at vi skal arbejde for at gøre det muligt for flere at tage merituddannelser. For det første forlader mange nyuddannede pædagoger faget. Det betyder, at vi ikke bare står med en udfordring med at få flere til at tage pædagoguddannelse, men også med en udfordring med at fastholde pædagogerne i faget.  

Læs også

For at blive optaget på meritpædagoguddannelsen kræver det mindst to års erfaring som pædagogmedhjælper. Meritpædagogerne tager dermed et oplyst valg om at ville uddanne sig til et arbejdsmarked, de allerede har prøvet kræfter med i mindst to år. Og derfor forlader de sandsynligvis i mindre grad professionen efter uddannelsen, fordi de allerede er bekendte med virkeligheden i daginstitutionerne.  

For det andet er der med en meritpædagoguddannelse med løn en bedre mulighed for at fastholde nogle af de mange unge med gymnasial uddannelse, der i kortere perioder arbejder i daginstitutioner.  

Mange pædagogmedhjælpere har en gymnasial uddannelse og arbejder i nogle måneder i en daginstitution, inden de læser videre. Samtidig ved vi, at de daginstitutioner, der har flere pædagogmedhjælpere med en gymnasial uddannelse, i højere grad formår at løfte børnene fagligt. Det er således en gruppe, vi i den grad gerne vil fastholde i daginstitutionerne  måske ved at give dem løn under uddannelse. 

Merituddannelserne bidrager til et mere fleksibelt uddannelsessystem 

Jeg forstår også godt, at man fra KL’s side ser, at det kan blive rigtig dyrt i længden, hvis merituddannelser med løn breder sig til andre brancher, og regningen lander på deres bord.

Jeg håber sådan, at den løsning, der – forhåbentlig – findes for meritpædagogerne, kan tjene som inspiration til arbejdet med at undersøge muligheden for en uddannelseskonto, den enkelte kan trække på livet igennem.

Lena Lindbjerg Sperling
Seniorøkonom, Tænketanken DEA

Men jeg tillader mig at hæfte mig ved det positive, diskussionen om meritpædagogerne har affødt. Nemlig, at det kan lade sig gøre at få flere til at uddanne sig inden for et fag, der har svært ved at uddanne nok ad den gængse vej.  

For som bekendt er vores børn i daginstitutionerne langt fra de eneste, der kommer til at lide under den nuværende og fremtidige mangel på arbejdskraft. Også vores sygehuse, plejehjem, grønne omstilling og store eksportsuccesser inden for eksempelvis biotech kommer til at få det svært.  

Derfor håber jeg sådan, at den løsning, der  forhåbentlig findes for meritpædagogerne, kan tjene som inspiration til det arbejde, regeringen også selv lægger op til i regeringsgrundlaget; arbejdet med at undersøge muligheden for en uddannelseskonto, den enkelte kan trække på livet igennem. Så vi får et mere fleksibelt uddannelsessystem, der ikke kun er koncentreret omkring ungdomsårene, men giver mulighed for at forfølge de passioner, vi finder senere i livet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lena Lindbjerg Sperling

Seniorøkonom, Tænketanken DEA
ph.d. i økonomi (CBS 2019), cand.polit. (Københavns Uni. 2013)

0:000:00