Tidligere folkeskolelærer: Et forbud mod sociale medier vil ramme de familier, der allerede har det svært

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Cecilie S. Guldbrandsen
Læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer
Alle jer, der er vokset op i kernesunde familier med friskhakket salat til aftensmad rundt om det spejlblanke Piet Hein-bord, klapper i hænderne, når et borgerforslag om forbud mod Snapchat og TikTok rammer overskrifterne.
Og det gør I, fordi I selv har ressourcerne og overskuddet til at snakke med jeres børn om, hvorfor de her platforme ikke er sunde.
I har overskud til at arrangere en søndagstur i skoven med frisksmurte surdejssandwich. I har overskud til at pakke gaver til flyveturen, når I over vinteren tager et smut til Thailand.
Med andre ord: Der findes rigtig mange dejlige hjem, hvor forældrene har overskud til at finde reelle alternativer til sociale medier.
Men der findes også andre typer hjem. Hjem hvor hverdagen er stram, hvor økonomien er usikker og hvor overskuddet i perioder halter.
Et forbud vil ramme socialt skævt.
For når man har arbejdet hårdt i otte timer på en fabrik eller bag kassen i Føtex, så er hovedet fyldt godt op, og overskuddet til at bage boller og facilitere et spil UNO er ikke stort, når børnene kommer hjem fra skole.
Og måske har du også læst på Aula, at dit barns klasse skal i Tivoli i næste uge, hvilket vil koste dig 150 kroner – penge, der ellers skulle have været tilskud til vinterstøvler.
Samfundet skal give familier overskud
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom, er stigende, og det er immervæk ikke Snapchats og TikToks skyld.
21 organisationer, blandt andre BUPL, Red Barnet, Mødrehjælpen og mange flere, har lavet et udkast til en handleplan med et hav af konkrete anbefalinger, der blev præsenteret i sidste uge på Christiansborg. Alle punkter i teksten virker til at være ret ’plug and play’.
Det vil ramme socialt skævt, hvis vi vælger forbud frem for forebyggelse.
Cecilie S. Guldbrandsen
Læringskonsulent og tidligere folkeskolelærer
I den 44 siders anbefalingstekst er der et kapitel om skolegang. Her ser vi et hot topic fra finansloven gå igen: skolemad.
Og hvorfor skabe sammenhæng mellem skolemad og skærmtid? Fordi økonomi og overskud hænger sammen. Hvis du ved, at du ikke skal købe ind til madpakker og bruge aftenen på at smøre dem, så kan det give lidt ekstra på overskudskontoen.
For det kræver overskud at tale med sine børn om, hvorfor sociale medier ikke altid er gode for dem, og ikke mindst at kunne skabe reelle alternativer.
Derfor er det langt mere effektivt at lave en helhedsorienteret indsats, som det er beskrevet i handleplanen, hvor vi gør en kæmpe indsats for, at børn ikke vokser op i fattigdom og underskud.
Samfundet skal give disse familier overskud – ikke slå dem oven i hovedet, fordi deres børn har meget skærmtid. Det gavner intet.
Det vil ramme socialt skævt, hvis vi vælger forbud frem for forebyggelse.
Indsigt
Natasha Arthy57 årI dag
Filminstruktør, manuskriptforfatter
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue














