
Som særlig rådgiver for daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen var jeg selv medansvarlig for VLAK-regeringen (2016-2019). Og selvom det ikke altid føltes sådan i hverdagen dengang for snart ti år siden, så fremstår VLAK-årene i dag som en politisk fuser.
Det helt store problem dengang var, at de (trods alt kun) fire borgerlige partier ikke kunne finde sammen i et fortroligt og tillidsfuldt samarbejde. Dansk Folkeparti var det største parti, men det var samtidig uden for regeringen. Og for så vidt angår det politiske indhold, var konflikterne mellem især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gift for regeringen – både i medierne, i Folketinget og i regeringens indre liv.
Derfor kan man spørge sig selv: Hvorfor i alverden har Troels Lund Poulsen (V) lyst til at gå tilbage til en fuser? For der er ikke noget, der tyder på, at en VLAK-regering anno 2026 ville få en nemmere gang på den politiske landjord.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt


















