
Tilbage i juni sidste år sagde Cecilia Decara sin stilling som national chef for Unicef op.
Nu er hun selvstændig med virksomheden Børn & Samfund, hvor hun rådgiver om et mere børnevenligt samfund.
Det skriver Cecilia Decara på LinkedIn.
"Jeg har nemlig glædet mig til at dele med jer herinde, at jeg har stiftet en socialøkonomisk virksomhed – Børn & Samfund – der har som ambition at understøtte udviklingen af et mere børnevenligt samfund," skriver hun.
I virksomheden vil Cecilia Decara rådgive omkring en række emner relateret til børn.
"I Børn og Samfund rådgiver jeg indenfor strategi- og organisationsudvikling, fortalerarbejde, en rettighedsbaseret tilgang, børns rettigheder, børnesyn, børne- og ungeinddragelse, rettighedsundervisning og børnebeskyttelse," lyder det i opslaget.
Cecilia Decara nåede at være national chef for Unicef i knap tre år, inden hun stoppede. Tidligere har hun også været en del af Institut for Menneskerettigheder i 20 år, blandt andet som programleder og chefkonsulent.
Hun er uddannet cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier i 2006 fra Roskilde Universitet.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Mens behovet for pædagoger stiger, forlader stadig flere faget



















