Bünyamin Simsek
Christian Budde OpstrupTidligere rådmand smidt ud af Venstres byrådsgruppe i Aarhus

På et ekstraordinært gruppemøde har en enig byrådsgruppe i Venstre besluttet, at de ikke længere har tillid til Bünyamin Simsek.
Derfor forlader han gruppen med øjeblikkelig virkning.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Christian Budde, der er politisk leder i Venstres byrådsgruppe takker Simsek for sit arbejde, om end tilliden er brudt:
"Jeg vil gerne takke Bünyamin Simsek for den store indsats, som han har ydet for Venstre i Aarhus Kommune siden 2002 både som byrådsmedlem og politisk leder," udtaler han og fortsætter:
"Jeg er ærgerlig over, at vores veje skal skilles, men jeg må samtidigt konstatere, at der fra min side ikke længere er tillid til, at Bünyamin Simsek fremadrettet vil udvise den nødvendige samarbejdsvilje."
Det er dog ikke første post, som Simsek må fratræde.
I september i år stoppede han som direktør i ejendomsselskabet 1927 Estate efter selskabet blev omtalt i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".
Simsek har været medlem af Aarhus Byråd for Venstre siden 2002. Han har besiddet en række udvalgsposter, og været rådmand af flere omgange.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget


















