Trine Bramsen: Kære voksne, tænk over jeres fordomme om lgbt+-børn, før I skriver

Kommentarer som "børn af pædofile forældre", "psykisk syge forældre og børn", "amerikansk indoktrinering af danske børn" er blot nogle af de kommentarer man støder på, hvis man på sociale medier læser om transkønnede børn.
Samtidig konkluderer en netop offentliggjort undersøgelse om lgbt+-børns trivsel, at børnene føler sig stigmatiserede og ikke bliver forstået og rummet i vores samfund.
Undersøgelsen er frygtelig læsning, hvis man er oprigtigt optaget af, at alle børn skal have en god og tryg opvækst.
Næsten hver fjerde lgbt+-elev angiver i undersøgelsen at have lavt selvværd og 40 procent udtrykker, at de har lav livstilfredshed. Det er vi nødt til at tage alvorligt.
Ordene fra de voksne er så hårde og fordomsfulde, at man kun kan håbe på at ingen af de børn, som i forvejen har det svært læser med.
Trine Bramsen (S)
Ligestillingsordfører
Endnu voldsommere læsning er det, at 40 procent af lgbt+-eleverne i folkeskolen og på FGU har været selvskadende inden for det sidste år. Også angst og depression fylder blandt lgbt+-eleverne.
Voksne skal tale pænt
At så stor en gruppe af danske børn er så kede af livet er bedrøvelig læsning.
Særligt når man sammenholder det med de kommentarer, som voksne mennesker på sociale medier har til såvel undersøgelsen som gruppen af børn.
Det er voksne mennesker, der gør sig til dommere over, hvordan børn skal leve, hvad de skal føle, og hvad de må identificere sig med. Ordene fra de voksne er så hårde og fordomsfulde, at man kun kan håbe på at ingen af de børn, som undersøgelsen altså understreger i forvejen har det svært, læser disse.
Det er svært at se, hvordan vi skal give gruppen af lgbt+-børn en oplevelse af, at de til fulde er accepteret og forstået, når selv voksne mennesker, der burde have lært hvad det vil sige at opføre sig ordentligt, kan finde på at være så nedladende, fordomsfulde og fordømmende.
Undersøgelsens hovedkonklusioner kalder på handling.
Så mange børn må ikke få lov til at være så kede af det, i et land hvor så meget kunne være så godt, og hvor vi kalder os frie.
Det kræver selvfølgelig, at vi får taget hånd om de problemer, der måtte være blandt vores institutioner.
Men det kræver også, at der er voksne, der tænker over deres adfærd på sociale medier, og hvilken påvirkning det har for børnene.
Indsigt
Gritt Holm Hedehus55 årI dag
Direktør, børneorganisationen Viva
Christine Antorini61 år23. maj
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Natasha Arthy57 år23. maj
Filminstruktør, manuskriptforfatter

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue














