Undskylder til ‘eksperimentbørnene’: “I blev fremmede i jeres eget liv”

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskylder nu til de grønlandske børn, der blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i 1951. De seks nulevende får sammen med undskyldningen en erstatning på 250.000 kroner.  

En af de seks nulevende 'eksperimentbørn', Eva, får en krammer af statsminister Mette Frederiksen (S) efter sin tale.
En af de seks nulevende 'eksperimentbørn', Eva, får en krammer af statsminister Mette Frederiksen (S) efter sin tale.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Frederik Gjersen Hansen

På Nationalmuseet i København onsdag eftermiddag sidder Emil, Kristine, Eva, Gabriel, Stine og Helena. De er de ufrivillige hovedpersoner i en tragedie, hvor 22 grønlandske børn blev fjernet fra deres familier og sendt på en færge til Danmark som en del af et eksperiment.

De seks ‘eksperimentbørn’ er dem, der stadig lever i dag. De har atter taget rejsen hertil, som de gjorde i 1951. Denne gang for at modtage en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) for det svigt, de blev udsat for.

“Flere af jer har talt om splittelsen og rodløsheden. Om ikke rigtig at være grønlænder, ej heller dansker. I blev fremmede i jeres eget liv. Og mange af jer fik aldrig genetableret kontakten til jeres familier,” siger statsminister Mette Frederiksen fra talerstolen.

Til sommer er det 71 år siden, at børnene sagde farvel til deres hjem, land og kultur. Tanken var, at børnene skulle blive en form for dansktalende elite. De var mellem fire og ni år, da de forlod Grønland.

“Det, I blev udsat for, var forkert. Det var umenneskeligt, det var urimeligt, det var hjerteløst. Det skulle aldrig være sket,” siger Mette Frederiksen og følger op:

“Undskyld.”

Det, I blev udsat for, var forkert. Det var umenneskeligt, det var urimeligt, det var hjerteløst. Det skulle aldrig være sket.

Mette Frederiksen
Statsminister

Skulle have gjort mere

Selvom lyset er dæmpet, stråler en række hvide anorakker med grønlandske flag i salen. Det er nogle af de familiemedlemmer, der slutter sig om de seks ‘eksperimentbørn’. De har sørget for rigeligt med servietter, som bliver brugt flittigt til at duppe de våde øjne.

Imens træder den grønlandske landsstyreformand, Mute Bourup Egede, op på scenen.

“Det gør ondt bare at tænke på, hvordan det er foregået. I en tid, hvor I havde brug for tryghed og stabilitet, fik I det ikke,” siger han.

Under deres ophold i danske plejefamilier og børnehjem havde børnene ikke kontakt med deres oprindelige familier. De måtte kun tale dansk. Mange af dem fik psykiske problemer og udviklede misbrug.

Den grønlandske landsstyreformand undskylder også for et manglende politisk pres fra Grønland.

“Grønlandske politikere og ikke mindst jeres landsmænd har fulgt med i denne sag. Når jeg kigger tilbage, så tænker jeg, at vi burde have presset på sagen hurtigere,” siger han.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Underprioriteret

Blandt dagens inviterede sidder også det grønlandske folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen (IA). Da Altinget taler med hende inden dagens undskyldningsceremoni, fremhæver hun også det manglende politisk fokus på sagen.

“Jeg synes desværre ikke, at man har prioriteret at give en fysisk undskyldning. Det er også et udtryk for en manglende politisk prioritering af Grønland,” siger hun.

Hun fortæller, at den manglende anerkendelse af svigtet har haft stor indflydelse på de seks grønlændere, der nu alle er omkring 80 år gamle.

“De har kæmpet den her sag i årtier. Det har fyldt hos dem hele deres liv. Det gør mig ked af det på vegne af dem, at det ikke er blevet prioriteret højere. Men nu står vi her,” siger hun.

Vi glemte vores modersmål. Da nogle kom hjem til deres familier, kunne de ikke engang tale med dem.

Eva

Slettet fra stamtræet

Men kampen er ved at være ved vejs ende. Det står klart idet Eva, der er en af de seks tilbageværende grønlændere, rejser sig op og går mod scenen. Hun kigger ud på de fem andre, hun deler skæbne med.

“Vores forældre sagde ‘ja’ til rejsen. Men de vidste næppe, hvad det var, de sagde ja til,” siger hun.

Tæt på scenen sidder en af de andre seks, Helene. Imens hun troligt lytter til Evas ord, tager hun sin venindes hånd. Hun holder godt fast, mens tårerne triller ned ad hendes kinder.

Eva fortæller samtidig om, hvordan hun blev forbudt at tale grønlandsk med de andre børn.

“Vi glemte vores modersmål. Da nogle kom hjem til deres familier, kunne de ikke engang tale med dem,” siger hun.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Men det var langt fra alle, der nogensinde så deres familie igen. Eva fortæller om den skuffelse, hun og andre oplevede. Ønsket om, at de en dag skulle se deres rigtige familie igen – men som aldrig blev opfyldt.

“Nu ryster jeg lidt. Jeg bliver lidt rørt,” siger Eva, imens hun forsøger at bladre videre i sit talepapir.

Efter børnehjemsopholdet blev vi spredt fra alle vinde. Nogle gik det ikke så godt senere i livet på grund af misbrug, sygdomme og andre lidelser. Andre døde forholdsvist tidligt.

Eva

Rejsen er slut

Opholdet på børnehjemmene langt væk fra familien har sat sine tydelige spor hos ‘eksperimentbørnene’, fortæller Eva.

“Efter børnehjemsopholdet blev vi spredt fra alle vinde. Nogle gik det ikke så godt senere i livet på grund af misbrug, sygdomme og andre lidelser. Andre døde forholdsvist tidligt,” siger hun.

Men for Emil, Kristine, Gabriel, Stine, Helena og Eva selv, slutter det sørgelige kapitel her.

“En rejse er snart slut. En rejse, der snart har været i cirka 70 år,” siger hun, mens hendes stemmer knækker.

Hun bruger de sidste ord på at takke nogle af de personer, der har arbejdet for at få en undskyldning.

“Tak til Mette Frederiksen for at invitere os i dag. Tak til de grønlandske politikere, der har været med til at presse på. Tak for ordet,” afslutter hun og forlader scenen til dagens største klapsalve.

‘Eksperimentbørnene’ bliver sammen med den officielle undskyldning hver kompenseret med 250.00 kroner for det svigt, de oplevede. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00