Tekniq: EU’s bygningsdirektiv mangler det sidste skub, før det bliver rigtig grønt

Der er brug for at stille mere konkrete og ambitiøse krav til energieffektivisering og ladeinfrastruktur, hvis EU’s nye bygningsdirektiv for alvor skal hjælpe EU-landene på vej mod en grønnere fremtid, skriver Henrik Fugmann.

<span>Skal direktivets gode intentioner for alvor komme til deres ret, er der nogle knaster, vi har brug for at få filet ned, skriver Henrik Fugmann.<br></span> — Skal direktivets gode intentioner for alvor komme til deres ret, er der nogle knaster, vi har brug for at få filet ned, skriver Henrik Fugmann.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Henrik Fugmann

Ejer og administrende direktør, Fugmann, bestyrelsesformand, TEKNIQ Arbejdsgiverne

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa skal være grønnere.

Derfor giver det også god mening, at EU-Kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv sætter fokus på en mere energiintelligent renovering af bygninger. Ikke mindst med tanke på at vi fra Danmark ved, at 40 procent af vores samlede energiforbrug stammer fra netop vores bygninger.

Dette er særligt forstærket af udviklingen i Ukraine, som har understreget behovet for at få reduceret det europæiske energiforbrug og afhængigheden af blandt andet importeret naturgas. Det betyder, at der er behov for tiltag, som fremmer energieffektivitet og afbrænding af naturgas i individuelle gaskedler såvel som reduktion af forbrug af el og fjernvarme produceret på naturgas.

Men skal direktivets gode intentioner for alvor komme til deres ret, er der nogle knaster, vi har brug for at få filet ned.

Farvel til den fossile energi

Direktivet introducerer eksempelvis mulighed for, at medlemsstaterne kan udstede forbud mod kedler, der anvender fossile brændsler. Der er dog behov for, at dette præciseres endnu mere i den endelige tekst.

Fra dansk side er der behov for at arbejde for en præcis angivelse af, at medlemsstaterne kan udstede de nævnte forbud samt en præcisering af, hvilke eventuelle begrænsninger der nationalt kan opstilles, eksempelvis i adgangen til at udstede et forbud mod installation af olie- og naturgaskedler.

Skal direktivets gode intentioner for alvor komme til deres ret, er der nogle knaster, vi har brug for at få filet ned
Henrik Fugmann
Formand, Tekniq Arbejdsgiverne

Energiforbrug i bygninger kan reduceres ved hjælp af blandt andet egenproduktion eller fælles VE-anlæg (borgerenergifællesskaber).

For set i lyset af behovet for en lavere energiafhængighed, øget forsyningssikkerhed og et ønske om, at fremtidens bygninger ikke skal belaste energisystemet så meget, som det er tilfældet i dag, bør der i direktivet være større fokus på øget energiproduktion i bygninger – eksempelvis i form af solcelle-/solvarmeanlæg. Solceller, som er placeret tæt på det sted, hvor strømmen forbruges, kræver få investeringer i elinfrastrukturen.

Forslaget til Bygningsdirektivet indeholder gode takter i forhold til prioritering af energiproduktion on-site – blandt andet i forslaget til en definition af nul-udledningsbygninger. Derfor er det vigtigt, at disse takter fastholdes, og at den danske implementering af energimærkningsordningen for bygninger og bygningsreglementet (primært energirammer) opretholder intentionerne i direktivet.

Større fokus på løbende service

Der er også brug for at genoverveje de dele af direktivet, som omhandler service af bygningsinstallationer (herunder ventilationsanlæg og fjernvarme, med videre), så vi kan sikre, at disse installationer bliver ved med at fungere optimalt og dermed sikrer den bedst mulige udnyttelse af energien.

Læs også

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Det fremgår af forslaget til direktivet, at medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre alternative foranstaltninger til de øvrige krav om regelmæssige eftersyn af varme, ventilations- og airconditionanlæg med et output på minimum 70 kilowatt. En undersøgelse gennemført af Energistyrelsen har da også kortlagt, at der alene i Danmark er meget store potentialer i at forbedre driften af de omfattede anlæg. Men potentialet bliver desværre langt fra indfriet.

Vi anbefaler derfor, at Danmark arbejder for at sikre, at en meget større andel af potentialet skal realiseres.

Brug for fremsynet ladestanderstrategi

Den sidste knast, jeg vil pege på her, handler om direktivets bestemmelse om, at nye beboelsesbygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår en større renovering og har mere end tre parkeringspladser, skal forberedes til etablering af ladestandere (pre-cabling) ved alle parkeringspladser.

Etableringen af en velfungerende ladeinfrastruktur er afgørende for elektrificeringen af transporten
Henrik Fugmann
Formand, Tekniq Arbejdsgiverne

Med direktivet ændres grænsen således fra ti parkeringspladser til tre parkeringspladser, hvilket er positivt.

Men i virkeligheden er det væsentligt billigere at forberede etableringen af ladestandere i forbindelse med byggeriet eller renoveringen i stedet for at skulle gennemføre det efterfølgende.

Samtidig må det forventes, at hjemmeopladning bliver langt den dominerende opladningsform. Derfor er vi uforstående over for, at man fastholder en nedre grænse på tre parkeringspladser.

Vi anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at kravet om forberedte installationer til elladestandere indføres for alle nye beboelsesbygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår en større renovering, og som har minimum én parkeringsplads.

Vi mener, at etableringen af en velfungerende ladeinfrastruktur er afgørende for elektrificeringen af transporten, uanset hvor en bygning befinder sig. Derfor bør direktivet også gælde i områder med en dårlig netkvalitet – særligt da der alene er tale om pre-cabling, og da etableringen af egentlige ladepunkter i områderne om nødvendigt kan afvente, at netselskaberne har foretaget de nødvendige forstærkninger af det lokale elnet.

Med disse justeringer kan vi forvandle det kommende bygningsdirektiv til at blive en løftestang for en klimavenlig, energieffektiv og mere fossiluafhængig fremtid for Europa.

Politik har aldrig været vigtigere