Landets mest læste avis opruster på Borgen
metroxpress etablerer op til efterårets valgkamp for første gang en permanent Christiansborg-redaktion. Redaktionen kommer til at tælle to til tre journalister. Journalisterne skal selv være med til at definere den politiske journalistik, men under alle forhold bliver den "anderledes" ifølge chefredaktør Jonas Kuld Rathje.
"Vi kommer til at have en friskere og mere uhøjtidelig tilgang til dansk politik end de andre aviser, hvad vi egentlig allerede har i vores dækning i dag. Og så håber jeg på, at vi helt kan afholde os fra at skrive til kilder og journalisterne på de andre politiske redaktioner - og fokusere på vores læsere. Hvilke konkrete ideer, vi har, vil jeg vente med at afsløre, til de er i spalterne," siger Jonas Kuld Rathje til MediaWatch.dk
metroXpress har ikke tidligere brugt redaktionelle muskler på at have en permanent Christiansborg-redaktion, men det er tiden inde til nu, mener chefredaktøren.
"metroXpress er landets suverænt mest læste dagblad, mens 24timer ((gratisavis, der udgives af samme ejer, metroXpress A/S, red.) ligger på tredjepladsen. metroXpress bliver snart ti år, så det er på tide, at vi også rapporterer fra magtens centrum. Sammen med 24timer har vi 825.000 læsere, og mange af dem læser ikke andre aviser end vores. Vi vil gerne give dem en endnu bedre dækning af dansk politik, som vi i forvejen har opprioriteret det seneste halve år."
Aviserne ejes af Metro International, der udgiver gratis dagblade i en række lande samt JP/Politiken og A-pressen. Det er selskabets erklærede mål, at 24timer inden årets udgang skal have slået Jyllands-Posten af pinden som landets normalt næstmest læste avis (pt. er det Politiken). Den aktuelle udvikling i læsertallene tyder på, at målet nås.
Artiklen var skrevet af
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Forfatter: Derfor kommer Folketingets nye tiltag mod travlhed ikke til at virke
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres




























