Hegelund og Mose: Forsigtige embedsfolk blev hjemme

MANDAGSTRÆNEREN: Embedsværket holdt laveste profil nogensinde på Folkemødet. Mumlen fra Statsministeriet blev kodet som signal om at holde sig væk. Slotsholms-folket var savnet, også i erhvervslivet, hvor topcheferne i år selv troppede op i stedet for at sende deres professionelle lobbyister.

Kun én ministeriel topembedsmand var at skue i vrimlen på Bornholm. Den enlige embedsmand, der har en tillidspost i sin fagforening Djøf, havde ikke bare et stort Djøf-navneskilt dinglende på maven, men havde også iført sig en – i den bagende sol umanerlig varm – jakke med stort Djøf-logo på ryggen, så ingen som helst kunne være i tvivl om, hvem han repræsenterede. Ikke sit ministerium, ikke sin minister – men fagforeningen.

Ingen måtte under valgkampen få den opfattelse, at han var på Folkemødet som repræsentant for Slotsholmen. De debatter, han skulle have været med i, var der for en sikkerheds skyld også sendt afbud til.

Da embedsmanden i mylderet i Allinge pludselig spottede sin minister, var det svære overvejelser, der løb gennem hovedet: Skal jeg hilse? Eller kigge ud i luften? Høflig – som de fleste embedsmænd jo er – endte det med et situationsbestemt, venligt nik. Men ikke en længere passiar.

Departementschefer på scenen
Embedsværket er siden valgudskrivelsen gået i pindsvinestilling og må ikke kunne beskyldes for at servicere hverken den ene eller anden side af salen. Men hvorfor denne embedsmandsfrygt for blot at vise ansigtet på Folkemødet?

Et større antal departementschefer end vanligt havde ellers planlagt at tage turen fra Slotsholmen til klippeøen – flere endog som paneldeltagere i nogle af demokrati-festivalens over 2000 debatter: Endelig havde der været udsigt til, at ikke bare lobbyisterne og politikerne, men også almindelige mennesker, kunne møde det myte-omgærdede toplag, i offentligheden bedst kendt fra bøger som Mørkelygten og de seneste års embedsmandssager.

Flere i Slotsholmens egne topcirkler havde desuden nået at glæde sig: Der er gode middage i festligt lag forbundet med den politiske sammenkomst på Bornholm.

Mumlen fra Statsministeriet
Men meldingen fra Statsministeriet var – om end mumlende – ikke til at tage fejl af: I lyset af valgkampen var det af forsigtighedsgrunde en god idé at holde sig helt væk fra Folkemødet. Trods striben af politiske afbud ville både partiledere og ministre dukke op. Og at tale med en nuværende eller måske kommende minister ville – frygtede man – kunne tolkes som ministerbetjening. En akavet situation for begge parter.

Dermed blev Folkemødet ikke blot en netværksbegivenhed, hvor der var langt mellem politikerne i vrimlen. Det blev også til et lobbymæssigt stævnemøde, hvor ikke blot rygraden på Slotsholmen glimrede ved sit fravær, men hvor også chefer og styrelsesdirektører længere ude i periferien af systemet holdt sig væk.

Efterlyst fra scenen
I organisationsverdenen blev der på topniveau her og der rystet stærkt på hovedet over de forsigtige danske embedsmænd, der tilbragte weekenden hjemme i haven, mens lobbyisterne knoklede på Bornholm. Men også samtaler med organisationslobbyister og andet godtfolk kan i en tilspidset valgkamp misopfattes, hvis det foregår i sollyset på molen i Allinge.

Embedsværket var ikke desto mindre savnet – og blev ligefrem efterlyst fra en af Folkemødets store scener af en top-erhvervsmand. Det er dem, vi må sætte vores lid til, lød det fra topdirektøren fra et af vores stolte business-foretagender i en debat med andre erhvervs-pinger. For den del af Danmark er embedsværket garanten for den langsigtede styring af vores land: Politikerne? De går i tv.

Mens politikerne og embedsværket holdt sig væk, var der således i år et større rykind af erhvervslivets bosser, der i hidtil uset omfang havde ladet sig overtale til selv at indtage debatscenerne; en ny udvikling i Folkemødets historie.

Uforløst relationsopbygning
De første år lod erhvervslivets øverste cirkler sig alene repræsentere af deres professionelle lobbyister i form af oversætterne fra DI, Dansk Erhverv, Finansrådet og Dansk Byggeri, når der skulle krydses klinger på Bornholm. I år var der lagt op til, at erhvervslivets A-kæde selv skulle i direkte duel med toppolitikerne og diskutere Danmarks udfordringer og erhvervslivets samfundsbidrag.

Med andre ord var der udsigt til et tøbrud mellem to relativt adskilte verdener – erhvervslivets direktionsgange og Christiansborg – der har svært ved at forstå hinanden. En direkte dialog, der ville have givet Folkemødet en helt ny dimension og en ekstra berettigelse.

På grund af valgkampen endte den interessante relationsopbygning noget uforløst: Politikerne gav topbosserne en kurv og meldte fra; de havde andre prioriteter; de ville hellere pleje vælgerne hjemme i kredsene.

Også blå blok fik erhvervs-hug
Derved fik erhvervslivet scenerne for sig selv, hvad der må have øget ærgrelsen på direktionsgangene, der i forvejen ryster på hovedet over, hvor lidt diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, fylder i valgkampen. 

En lille håndfuld erhvervsfolk meldte fra med forskellige begrundelser, og fra de politiker-tømte scener kunne man høre topchefer uddele drøje hug til politikerne – også dem fra blå blok: Striben af administrerende direktører er frustrerede over, at krisen tilsyneladende allerede er gået i den politiske glemmebog og det i næsten forbløffende tempo; at udfordringerne nedtones, og at der i stedet loves milde gaver til vælgerne.

På en scene dansede en tidligere departementschef – DI's førstemand Karsten Dybvad – på en politisk knivsæg over for Venstres Lars Løkke Rasmussen, der sammen med Dansk Folkeparti vil sortere i dem, der kan få lov at flytte til Danmark. I forvejen er forholdet mellem Venstre og DI ikke det allerbedste.

DI: Mere gang i lagnerne
Dybvad, der har siddet for enden af Finansministeriets og Statsministeriets maskinrum, mindede om, at politikerne på mærkværdig vis lukker øjnene helt for, at striben af fremtidsplaner under skiftende regeringer længe har hvilet på en glasklar økonomisk og demografisk forudsætning: Hvis det hele skal hænge sammen, skal Danmark storimportere udenlandsk arbejdskraft.

En bramfri DI-chef, der mere løssluppent end før set spillede op til publikum, havde dog et skud mere i bøssen for at sikre Danmarks fremtid: Fertiliteten blandt danske kvinder er ganske enkelt for lav i øjeblikket. Supplementet til indvandring er, at der kommer mere gang i lagnerne herhjemme, lød det under teltdugen i Bornholms sommersol. Om Dybvads appel allerede om ni måneder bærer frugt, må næste års Folkemøde afsløre.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Forrige artikel Hegelund og Mose: Lobby-input til ny regeringsbibel Hegelund og Mose: Lobby-input til ny regeringsbibel Næste artikel Hegelund og Mose: Dyrk også taberne Hegelund og Mose: Dyrk også taberne
Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

Mette Frederiksens iltre strateg strøg helt til tops

POLITISK PORTRÆT: Intelligent, strategisk tænkende, politisk engageret, stærk til kommunikation. Men også ilter, hårdhændet, konfliktoptrappende og nærtagende. Det er blot nogle af de begreber, der hæftes på Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen, der har fået en uhørt magtfuld post.