Knud Vilby: Danmark må gøre op med sin udenrigspolitiske dobbeltmoral

En central kritik af Vestens og Europas udenrigspolitik er netop dobbeltmoralen. Henvisning til internationale regler og normer, når det passer ind i fjendebilledet. Tavshed og overbærenhed, når det ikke gør.

Uanset hvem der bliver medlemmer af en ny regering, må de være parate til at bruge megen tid på udformningen af den kommende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det bør være en central del af regeringsgrundlaget, og retningen og indholdet må justeres markant.

Dobbeltmoralen er en del af problemet. Et andet er, at der – med blikket rettet mod øst – har været 110 procent fokus på oprustning som led i forsvaret af Ukraine, Europa og det danske rigsfællesskab. Med Trumps trusler mod Grønland er oprustningsfokusset netop også rettet mod Grønland, og det er forståeligt.

Men det må nu også stå klart, at med den verden, der nu tegner sig foran os, er oprustning i allerbedste fald en lille del af et nødvendigt forsvar. Der skal meget mere til, og der skal noget andet til, hvis vi skal genskabe et håb for fremtiden.

Mellemøstnetværket har efter folketingsvalget sendt et notat til alle centrale politiske forhandlere.

Det indeholder forslag til, hvad der bør stå om udenrigspolitikken i et nyt regeringsgrundlag. Et overordnet bud er, at i en tid hvor FN undermineres og den vestlige alliance måske er under opløsning, skal Danmark føre en langt mere selvstændig og proaktiv politik.

Notatet indeholder seks punkter:

• Danmark skal stå vagt om en regelbaseret verdensorden, støtte internationale aftaler og styrke internationale institutioner. Danmark skal aktivt protestere mod brud på folkeretten, også når de foretages af allierede. Danmark må ikke igen kunne beskyldes for dobbeltmoral.
• Danmark skal støtte og styrke etablerede internationale konventioner for at være med at sikre demokratiske værdier og menneskerettigheder. Indsatsen bør baseres på et tættere nordisk samarbejde.
• Danmark skal arbejde proaktivt for fred, afspænding og nedrustning og skal tage selvstændige initiativer for at styrke diplomati, fredsforskning og nedrustning som led i konflikthåndtering. Den helt nødvendige støtte til Ukraine skal afspejle, at krigen ikke alene kan afgøres på slagmarken.
• Danmark skal arbejde for, at Arktis igen bliver et lavspændingsområde baseret på samarbejde, blandt andet i Arktisk Råd, mellem alle geografisk involverede lande og til gavn for de oprindelige folk.
• Danmark skal anerkende Palæstina og støtte tiltag, der kan stoppe Israels brud på folkeretten, ulovlige bosættelser og overgreb i Gaza, på Vestbredden, i Østjerusalem og i Libanon. Danmark skal arbejde for en afbrydelse af EU's handelsassocieringsaftale med Israel og fortsætte støtten til UNRWA.
• Danmark skal respektere FN's folkedrabskonvention og afstå fra at bidrage til Israels krigsførelse med leverancer, der kan benyttes i krigen.

En mere aktiv indsats på disse seks områder koster ikke milliarder. Det sikrer heller ikke, at verden igen bliver mindre truende og mere normal. Men det vil styrke håb og anstændighed, og det er måske første forudsætning, for at vi igen tør tro på, at verden kan bevæge sig mod fred.