Troels Lund Poulsen forvandlede Venstre til provins-Venstre, da han blev formand

Fra det ærkeliberale til det konservativt-liberale

Venstre har også fået nyt logo og ny skrifttype. Det skal markere en ny begyndelse, genstart og det, at man skal genrejse partiet. Betegnende nok kan man kun se, at det er nyt ved at holde det op mod det gamle.

På samme måde får man også bedst øje på forskellen mellem Ellemanns Venstre og Lund Poulsens Venstre ved at sammenligne deres ord.

Det lyder som små accentforskydninger. Men de markerer mærkbare forskelle og bevægelsen fra det ærkeliberale til det mere konservativt-liberale.

I sin tale identificerede Ellemann Venstres sjæl med slagordet "frihed, fællesskab og fremskridt", ligesom han søgte tilbage til Venstres oprindelse som en "reaktion mod de nationalkonservative i Højre".

"Vi er, og vi var imod nationalisme, narcissisme og navlepilleri," lød det.

Her var Lund Poulsens slagord: "Frisind. Ordentlighed. Ansvarlighed."

"Det er værdier, der skaber sammenhængskraft i vores gode samfund," som han sagde.

Det lyder som små accentforskydninger. Men de markerer mærkbare forskelle og bevægelsen fra det ærkeliberale til det mere konservativt-liberale.

Lund Poulsens Venstre er provinsens parti, den lokale håndboldhals politiske repræsentation.

"Det er det personlige ansvar, som Danmark er bygget på, og som vi altid har hyldet i Venstre. Det er grundlaget for det fællesskab, som udspiller sig i de frivillige foreninger over hele Danmark, og som binder os sammen som et folk - om så det er menighedsrådet, gymnastikforeningen eller håndboldklubben,” som Lund Poulsen sagde.

Det var også fra den bastion, at Lund Poulsen slog fast, at han ikke vil være "med til at ødelægge vores efterskoler. Vi vil være garanten for, at Danmark fortsat har fantastiske efterskoler i hele landet".

Det kan virke undseeligt, men det aftegner en front mod regeringspartneren i Socialdemokratiet.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye har nemlig stadig ikke opgivet planerne om den såkaldte HPX (Højere Praktisk Eksamen), en helt ny ungdomsuddannelse, som skal føre flere over på erhvervs- og professionuddannelserne.

Da den idé blev præsenteret første gang, lød der et ramaskrig i efterskolemiljøet, fordi HPX skulle erstatte tiende klasse og dermed truede efterskolerne eksistens og økonomi.  

Tavs om CO2-afgifter

Hvor Ellemanns politiske intuition – i hvert fald i en periode – fik ham til at søge samarbejdet med De Radikale og gøre Venstre til et centrum-højre-parti, åbnede Lund Poulsen med sin tale en dør på klem til  Danmarksdemokraterne, DF og de andre borgerlige partier.

Dem opfordrede Lund Poulsen "til at fortsætte med at komme ind til forhandlingsbordet og tage ansvar sammen med Venstre".

En anden forskel på Ellemanns Venstre og Lund Poulsens handlede mindre om forskelle i det, de sagde direkte, som om forskellen mellem det, den ene sagde højt, men den anden forbigik i tavshed.

"Vi er et parti, der ser den grønne omstilling som en absolut nødvendighed og samtidig som en kæmpe mulighed. Også for dansk landbrug," sagde Ellemann.

Lund Poulsen nævnte ikke den grønne omstilling af det danske landbrug med ét ord. Han blev i stedet ved de helt brede termer ("det klimaneutrale samfund") med den lange tidshorisont ("Den milepæl når vi i 2045").

Hos Lund Poulsen er det analysen, at Ellemann rodede sig ud i sine sidste og dødbringende problemer, da han gik ind i debatten om, hvordan en CO2-afgift på landbruget skulle se ud.

Adspurgt om det på det efterfølgende pressemøde understregede Lund Poulsen i stedet, at uanset hvad der sker, kommer det ikke til at koste landbruget noget.

Som Altinget skrev i denne uge, er det ikke et perifært policy-spørgsmål af teknisk karakter. Det berører Venstres identitet i en meget konkret forstand: Venstre-folk, der selv er landmænd eller har en meget direkte tilknytning til landbruget, sidder tungt i alle dele af Venstres vidtforgrenede partiorganisation.

Her tager man Lund Poulsens biografi som jyde fra landet, som gårdejer og fritidslandmand med egen traktor, og hans nøje udmålte ordvalg – både når det kommer til det, han siger højt, og det, han tier om – som en betryggelse.

Alt efter temperament kan man se det som et godt strategisk valg eller som en form for kollektiv fortrængning.

Jyllands vælde

For efter Venstre i 2020 underskrev klimaloven og målet om 70 procents reduktion af dansk CO2-udledning, er det blevet praktisk umuligt at få regeringsmagt uden at gennemføre CO2-afgifter.

Det splitter et parti, hvis organisation i alle leder og kanter er domineret af landbruget. Det splitter mellem landbrugs-Venstre og by-Venstre, og det splitter mellem Venstre i Jylland og Venstre på Sjælland.

Hvor Ellemann i sin formandstid – helt til det sidste – håndterede den splittelse ved at tage en åben konfrontation med landbruget og landbrugs-Venstre, gør Lund Poulsen brug af tavshedens og udsættelsens strategi.

At det nu er ham, der er formand, er et bevis på, at landbrugs-Venstre er en magtfuld størrelse. Og søgte man yderligere evidens blev det tydeligt, da partiet stemte om kandidatlisten til europarlamentsvalget næste år.

Ganske vist var Morten Løkkegaard i forvejen udpeget som spidskandidat, men lige bag ham tabte Ulla Tørnæs til Asger Christensen, der i september kaldte en CO2-afgift på landbruget for "tudehamrende tosset".

I sin tale citerede Ellemann fra andet vers af Kai Hoffmanns "Den danske sang er en ung blond pige":

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, 
de tvende klange af blidt og hårdt, 
skal sangen rumme for ret at melde om, 
hvad der inderst er os og vort. 

Men i Herning var det mest det med Jyllands vælde, man mærkede.