
Morten Helveg Petersen (R) har gjort en ekstra indsats for at brede fjernvarme ud i de europæiske stuer.
Det mener den europæiske organisation for nationale fjernvarmeorganisationer og -virksomheder i Europa, Euroheat & Power, der har overrakt en ’særlig anerkendelsespris’ til europaparlamentarikeren, fremgår det af en pressemeddelelse.
Ved prisoverrækkelsen i Bruxelles lagde formanden for fjernvarmeselskabernes europæiske interesseorganisation, Birger Laursen, vægt på Morten Helveg Petersens lydhørhed over for fjernvarmebranchen:
”Vi giver dig den særlige anerkendelsespris for at sikre fjernvarme og -køling en plads i den europæiske energipolitik, som betyder så meget for dig,” sagde han ifølge pressemeddelelsen.
Senest har Morten Helveg Petersen etableret en europapolitisk platform for geotermisk fjernvarme på tværs af de forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet. Til december vedtager Europa-Parlamentet en politisk position til fordel for geotermisk fjernvarme, fremgår det af pressemeddelelsen.
”I det store billede er Danmark en grøn nation med en grøn historie og en hel masse grønne løsninger, der kan bidrage effektivt til at løse den globale klimakrise. Jeg har altid arbejdet for at løfte det grønne Danmark op fra andedammen og ud i verden,” lød det fra Morten Helveg Petersen.
Morten Helveg Petersen blev valgt til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre i 2014, men stiller ikke op igen til valget i juni 2024.
- Regeringsforhandlinger nærmer sig næste akt: Her er fire ting, du skal hæfte dig ved
- Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed
- Forfatter: Derfor kommer Folketingets nye tiltag mod travlhed ikke til at virke
- Vanopslaghs statsministerdrøm splitter blå blok, lyder kritikken. Men på LA's landsmøde fik den nyt liv
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet


























