Aarhus Kommune: Vi satser på sociale investeringer

I praksis betaler kommunen da fondens investering tilbage.

Den sociale investering betyder med andre ord, at kommunens drift kun betaler, hvis indsatsen viser positive resultater hos kommunens borgere.

Hvis indsatsen ikke virker efter hensigten, skal kommunen ikke have penge op af kassen - det betyder dermed, at fondens risikovillige kapital er tabt.

Potentialet i sociale investeringer
Det er vores forventning, at sociale investeringer kan bidrage til innovation og nytænkning i den offentlige sektor - og til en effektivisering af den kommunale drift. Ikke bare i Aarhus, men også i andre kommuner.

Innovation i kraft af samarbejdet med andre aktører, og effektivisering, fordi fokus på effekt frem for indsats forstærkes.

I mange kommuner og hos pårørendeorganisationer m.v. er der dog en generel skepsis for, om sociale investeringer betyder, at de mest sårbare bliver glemt i private aktørers jagt på at tjene penge.

Sådan ser vi det ikke.

Det sociale område er en del af kommunernes absolutte kerneopgave, og det vil det blive ved med at være.

Langt størstedelen af det sociale område vil fortsat skulle finansieres og prioriteres inden for det normale kommunale driftsbudget.

Vores forhåbning er, at de sociale investeringer kan bidrage til et øget økonomisk råderum i kommunerne - som kan sikre en fortsat fornuftig indsats til vores mest sårbare borgere.

Markedet i dag
Endnu er erfaringer med sociale investeringer meget sparsomme i Danmark. Markedet er umodent - både på leverandørsiden og på investorsiden.

Udover den kommunale skepsis over for private leverandørers indtræden på det sociale område, udgør kommunernes rammer omkring blandt andet udbudsregler en barriere for at sætte sociale investeringer i gang.

En stor udfordring forbundet med sociale investeringer er desuden, hvordan betalingsmekanismerne skal fastlægges.

Hvordan og hvornår skal resultaterne fra en investering udløse en tilbagebetaling til investorer?

Ofte vil resultaterne af en investering kunne vise sig som bedre trivsel hos borgerne, hvilket imidlertid ikke altid vil have en direkte effekt på kommunernes økonomiske bundlinje.

Da det sociale område i Danmark herudover er presset, kan det være vanskeligt at håndhæve en tilbagebetalingsmekanisme, hvis det reelt betyder besparelser på andre områder.

Det er vores klare overbevisning, at principperne for tilbagebetalingen skal være gennemskuelige og på plads, inden indsatsen sættes i gang.

Disse forbehold til trods, så kan vi konstatere en spirende interesse for sociale investeringer i Danmark – også blandt landets kommuner.

Flere kommuner har i deres budgetaftale for 2021 tilkendegivet at ville arbejde med sociale investeringer.

Status på sociale investeringer i Aarhus
Vi har kun lige startet arbejdet med sociale investeringer i Aarhus og er stadig ved at finde vores ben i nye samarbejdsmodeller.

Vores første samarbejde er skudt i gang i et udviklingspartnerskab, der skal hjælpe med at stoppe vold i familien og nedbringe antallet af voldsudsatte børn og unge.

I projektet er målet, at vi sammen med projektets øvrige partnere, AskovFonden, Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond, skal udvikle en ny metode for, hvordan behandling af voldsudsatte familier kan tilbydes som en social effektinvestering.

Vi er pionerer inden for sociale investeringer.

Vi kommer til at begå fejl undervejs, men beslutningen om at prøve sociale investeringer af er taget, fordi vi ønsker at være med til at udvikle nye løsninger på de sociale udfordringer.

Vi ser frem til at dele vores erfaringer undervejs – gode såvel som dårlige – både med landets øvrige kommuner og med leverandører og investorer.

Grundlæggende tror vi på sociale investeringer og på, at de kan medvirke til, at der på tværs af sektorer og fagligheder kan udvikles nye løsninger på sociale udfordringer.