PKA Pension: Sociale investeringer har behov for staten som fødselshjælper

Sociale investeringers muligheder
Som pensionsforvalter for en stor del af det danske velfærdspersonale, er det derfor ikke nyt, men nærliggende, for PKA at afsøge mulighederne for sociale investeringer.

I lyset af coronapandemien er vigtigheden og værdien af det arbejde, der bliver udført i det danske sundhed- og velfærdssystem om muligt kun blevet mere tydelig.

Vi vil gerne være med til at understøtte det sociale område og ikke mindst den gode indsats, der allerede udføres af vores medlemmer til gavn for samfundet og dets sårbare grupper.

Mange skæver på det sociale område til såkaldte sociale effektinvesteringer.

Her giver private aktører en kapitalindsprøjtning til sociale indsatser, som en serviceleverandør, som et bosted eller lignende, driver og udfører efter aftale med en offentlig instans for eksempel en kommune.

Vigtig brik i model for sociale investeringer mangler
I Danmark er der mange mindre og lovende forsøgsprojekter i gang, men for at pensionskasserne kan byde sig til, skal investeringerne skaleres og sættes i system.

For uanset hvilken investering, der er tale om, så regner pensionskasser nøje på den risiko, der er forbundet med investeringen. Social eller ej.

Med vores kerneopgave in mente, skulle risikoen gerne kunne opvejes af et afkast over en længere periode.

Som pensionskasse vil vi med udsigt til en sund forretning gerne foretage langsigtede og illikvide investeringer på det sociale område og lade blandt andet vores medlemmer med de rette fagkompetencer tage sig af selve driften.

Det gør vi blandt andet i dag med flere langsigtede OPP-projekter, der forbedrer de fysiske rammer for det faglige personale, og dermed giver de bedste vilkår for at hjælpe den enkelte borger.

Arbejdet for sociale investeringer er stadig i sin spæde start, og usikkerhederne for projekter i større skala er mange.

Derfor kan det være svært at tegne et retvisende billede af alle muligheder og risici samt, hvor stor sandsynlighed der er for, at vi kan stille vores medlemmer et afkast i udsigt.

Uden hjælp vil mange gode intentioner derfor gå i stå.

Find inspiration i Danmarks vindmølleeventyr
Fra vores side er der altså en stor interesse, men også en del risiko forbundet ved at investere i sociale indsatser af større skala i Danmark, fordi erfaringerne er sparsomme.

Selvom flere europæiske lande har prøvet kræfter med større sociale investeringer, så kan indsatserne ikke oversættes 1:1 til det danske samfund.

Uden yderligere sammenligning stod man for år tilbage i kølvandet af oliekrisen og ville skabe et incitament til at investere i vedvarende energi.

Ved hjælp af politisk enighed om støtteordninger hjalp man investorer ind på markedet på et område, hvor projekterne stadig var på forsøgsniveau og vindmøller mest hørte til i privaten.

Her gjorde politisk velvilje Danmark til en frontløber på vindmølleområdet og opfandt en model, der sikrede elpriserne nogle år frem, mindskede risikoen i vindmølleinvesteringerne og dermed attraktivt for blandt andet pensionskasser.

Det er en helt anden sag at investere i mennesker, og der er meget mere på spil end blot elpriser.

Staten skal være sikkerhedsnet
Dog er vores indtryk, at mange i pensionsbranchen gerne vil investere på det sociale område, hvis der er afkast at hente for alle parter.

I stedet afventer pensionskasserne hinanden bag kulissen, selvom vi har de økonomiske muskler og velvilje blandt vores medlemmer til at sikre tryg velfærd for flere.

For at pensionskasserne for alvor kan komme ind og sætte turbo på de sociale investeringer i Danmark, er der på samme måde, som ved udviklingen af den danske vindmølleindustri, brug for, at staten går ind og tager en del af den risiko, der er forbundet med at investere i et ukendt marked.

Ved at gøre dette kan staten bidrage som fødselshjælper til et nyt kapitel for sociale investeringer i dansk regi.