Akademikerne: Digitale platformsvirksomheder skal ikke have særstatus

DEBAT: Uber bejler igen til Danmark. Her skal vi lære af historien og fremadrettet etablere klare spilleregler for digitale platformsvirksomheder, så Danmark kan tiltrække nye, innovative virksomheder og sikre, at de bidrager ansvarligt til samfundet, skriver Lars Qvistgaard.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Uber annoncerer, at de har et mål om at vende tilbage til Danmark. Det er ikke en dårlig nyhed, hvis det så betyder, at Uber nu vil leve op til det ansvar, som naturligt følger med, når man driver virksomhed i Danmark.

Så længe Uber har lært af fortidens fejl og også i praksis viser, at de vil det anderledes, står der intet i vejen for, at vi hilser Uber varmt velkommen.

Vi er alle enige om, at Danmark skal være frontrunner i den digitale økonomi. Den udvikling kommer ikke af sig selv, men kræver, at vi formår at sætte de rigtige rammer.

Frontrunner i den digitale økonomi
Lad os lære af historien. Sandheden om Ubers fremfærd, de tre år tjenesten nåede at leve i Danmark, viste sig desværre at være præcis så uskøn, som de hårdeste kritikere frygtede. Lad os derfor bruge Ubers aktuelle udmeldinger som en anledning til at få sikret krystalklare spilleregler for platformsvirksomheder i Danmark. Lad os sikre, at historien ikke får mulighed for at gentage sig - hverken i forhold til Uber eller nye digitale platformsvirksomheder. 

Danmark skal være frontrunner i den digitale økonomi for at sikre, at både samfundet, lønmodtagerne og nye såvel som gamle virksomheder får del i de gevinster, der ligger i denne udvikling.

Målsætningen handler ikke kun om Danmarks evne til at kunne tiltrække nye, innovative virksomheder, men mindst lige så vigtigt om at de bidrager ansvarligt, og at vi ikke lader os fuldstændig forblinde af den hype, der til tider omgærder dem.

Alle skal opleve, at den digitale økonomi kommer dem til gavn. Derfor bør vi straks få ændret på, at der er andre regler for platformsvirksomheder end øvrige virksomheder, når det kommer til skat, forbrugerbeskyttelse og konkurrencevilkår. Det giver ingen mening at give digitale platformsvirksomheder særstatus fremfor andre.

Platformsvirksomheder skal bidrage til statskassen og fællesskabet på lige fod med andre. Derfor bør vi snarest muligt sikre, at også digitale platforme bliver omfattet af obligatorisk indberetning og automatisk skatteopkrævning. Vi har allerede teknologien til at gøre det. Lad os fortsætte de gode takter, der er på dette område med den nye Airbnb-aftale.

Bede rammer for platformsvirksomheder
Det hænger heller ikke sammen, når digitale platforme i dag er undtaget fra at have samme krav til beskyttelse af forbrugerne som andre virksomheder. Eller at platformsvirksomheder, der lever af at formidle arbejdskraft, slipper for alle forpligtelser som arbejdsgiver, når det kommer til rettigheder som løn under sygdom, opsparing til pension, efteruddannelse, barsel og så videre.

Vi skal stoppe uvanen med at give platformsvirksomheder særstatus i forhold til almindelige virksomheder. Lad os gøre noget ved det nu.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen med opblomstring af nye digitale forretningsmodeller vil fortsætte og brede sig til nye og flere brancher. Der er ikke noget nyt i, at nye virksomhedskoncepter kommer ind på markedet og presser og udkonkurrerer gamle virksomheder. Sådan har det altid været.

Det nye består i, når en digital platform som Uber mener, at de spilleregler, som vi som samfund har etableret omkring det at drive virksomhed, ikke bør gælde for dem. Det er nyt. Når sagen om Uber er interessant, er det, fordi den sætter den tykkeste streg under behovet for bedre rammer for nye platformsvirksomheder.

Forrige artikel Pernille Tranberg: EU viser vejen mod et datademokrati Pernille Tranberg: EU viser vejen mod et datademokrati Næste artikel Dansk Erhverv: Den digitale revolution er et kapløb om viden og kompetencer Dansk Erhverv: Den digitale revolution er et kapløb om viden og kompetencer
  • Anmeld

    Søren H. Nicolaisen Brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TiD) · Faglig konsulent i Brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TiD)

    Og dog...

    Det hele lyder som om der er en fortid og en fremtid.

    Åååh stakkels Uber, der jo opførte sig ååh så slemt, og nu grædende fortryder det hele, og åh så gerne vil gøre det hele godt igen - indenfor rammerne af den lov som Uber har så ualmindelig vanskeligt ved at overholde.

    Javel, der er naturligvis en fortid, en nutid og en fremtid, men opgøret med Ubers fortid er altså så langtfra overstået, det er dælme nutid. Vi skal altså lige have ryddet op først, før vi tager fat i legetøjet igen her. Vi mangler endnu at få afklaret hvorvidt de skatteoplysninger Ubers datterselskab Raiser BV har afleveret til SKAT, også kan løfte bevisbyrden for den omfattende ulovlige taxivirksomhed, der jo stod på i 2½ år. Den sag skal Højesteret afgøre. Det drejer sig altså om flere end tusinde ubervognmænd, der står til rystende bøder, såfremt Højesteret stadfæster de laverestående retsinstansers kendelser. Og når dette er gjort, så først da indledes straffesagen mod Uber, for deres medvirkeransvar på baggrund af Trafikstyrelsens anmeldelse af 19. november 2014. Uber står i skrivende stund til en bøde på godt 5 milliarder, såfremt Højesteret stadfæster dommene i de lavere retsinstanser,og præcedens i sagen følger de tre sager, hvor Uber har erkendt sit medvirkeransvar, og betalt de 3x10.000 i bøde for de første 3 ulovligt formidlede taxiture af. Højesteret skal afgøre ankasagen hvor skatteoplysninger (hollænderpapirerne) anvendes som bevismateriale for kørslrne i 2014 og 2015. Uber udførte i årene 2014 og 2015, 506.546 ulovlige taxiture, samt et indtil videre ukendt – men endnu større antal i årene 2016 og 2017. Det seneste halve år frem til 18. april 2017, fortsatte Uber uanfægtet med at formidle taxikørsel, selvom Østre Landsret endeligt havde stadfæstet, at der var tale om ulovlige taxiture. Uber blæste dansk lov og ret en hatfuld, og nu trygler de om tilgivelse. Det går ikke, så tæt på så massive lovbrud.

    De erkendte altså at betale en bøde på kr. 10.000 for hver af de første 3 sager, som Østre Landsret stadfæstede, så man kan sige, at der er skabt præcens for de følgende 506.543 ulovligt formidlede taxiture. Med en bøde på kr. 10.000 pr stk, bliver dette til et beløb på kr. 5.065.430.000 kroner, altså lige godt 5 milliarder.

    Men nu skal vi altså høre Kristian Yde Agerbo stå og fortælle, at det var de mange nye ting der kom med i taxiloven sidste år, som er svære for tjenesten at sluge. Uber taler konstant om en skærpet taxilov, skønt intet i den nye lov er skærpet - tværtimod, udover størrelsen på bøderne for at overtræde den. Det svære for taxibranchen at sluge er, hvorfor Uber ikke bare ser at rette ind efter den lov, som alle andre skal følge, og klappe i!

    Men hvis nu Uber så gerne vil tilbage og køre taxi i Danmark, og denne gang åbenbart gerne vil samarbejde med myndighederne, inklusiv SKAT, som de jo hidtil har skyet som pesten, så lad dem vise det med handling, og ikke bare ord.

    Hvis Uber vitterligt VIL samarbejde (hvilket jeg stærkt betvivler) , hvorfor så ikke starte med at fremskaffe endelige tal fra Raiser for indkomstårene 2016 og 2017 også, således at SKAT kunne foretage ligende kontroller af, om Ubervognmændene nu også har husket at angive korrekt skat. Så ville der kunne blive lignet den skat, som der skulle, af de formentlig mange (læs alle) der har snydt på vægten her, og kørt solen sort. Vi husker vel alle, at for 2014 og 2015 var det kun 3 ud af 1.305 der havde det, samt at 3/4 af dem ved siden af deres Uberkørsel, ernærede sig på overførselsindkomst eller dagpenge. Så tror da pokker, at de kunne køre til en pris på cirka 80% af en lovlig taxis, når hele møllen lå i den sorte lomme, mens man som ledig på dagpenge gav den gaz i sin pirattaxi, og Uber sendte de resterende 25% til Bermuda. Nej tak, kære venner, Nej tak, tiden er ikke til en Dacapo her. Det var NETOP fraværet af det kontroludstyr som Uber af indlysende årsager hader, der var grunden til at bedrageriet kunne blive så omfattende. Kære venner. forstå dog nu, at kontroludstyr er fastmonteret til den enhed der skal kontrolleres, og kan ikke være en mobiltelefon der såvel kan overdrages, flyttes eller slukkes.

    Nok er den nye taxilov langt mere moderne og fri end den hidtidige. Enhver kan nedsætte sig som taxivognmand, eller drive et kørselskontor. De tidligere snævre geografiske begrænsninger, og restriktive lokale taxinævn der styrede branchen med hård hånd er heldigvis fortid. Selv erhvervskørekortet er afskaffet nu. Nu er taxierhvervet et frit erhverv, "reguleret" af markedsmekanismerne, som ethvert andet erhverv.

    Det ville klæde debattørerne i denne sag, at sondre mellem snusfornuftig deleøkonomisk samkørsel, hvor personer der skal samme vej, deles om omkostningerne, og så på den anden side regulær taxikørsel, hvor det netop ikke er tilfældet, at chauffør og kunde skal samme vej.

    Der er således ingen hverken miljømæssig eller trafikpolitisk gevinst ved at lade Uber udføre taxikørsel, på lempeligere vilkår end alle andre taxier, blot en kraftig forøget risiko for, at Ubervognmændenes nærmest totale skattesvindel og omfang af socialt bedrageri vil fortsætte.

    Igen må jeg påpege, at Ubers ledelse er meldt til politiet for grove overtrædelser af taxiloven, og at sager endnu verserer i retsvæsenet, lg bør være tilendebragt, før legetøjet kommer frem igen.

    Skulle den aktuelle prøvesag munde ud i en stadfæstelse der skal afgøre hvorvidt oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder, kan løfte bevisbyrden for, at tusinder at Ubervognmænd - SAMT UBER SELV har brudt dansk lov – der selv har tilstået medvirkeransvar her, så vil det være problematisk at give Uber grønt lys, idet de herved vil komme i konflikt med vandelskravet i taxiloven, der fastlægger at man ikke må have bedrevet ulovlig taxivirksomhed i Danmark.

    Se nu at få dømt de ansvarlige bagmænd for Uber, så de - som alle andre borgere i dette land - bliver straffet for deres ulovligheder, så vi ved at loven virker lige for alle, høj som lav. For hver dag der går, hvor Kristian Yde Agerbo, Mathhis Thomsen og Carl Edvard Endresen er på fri fod, er retbevidstheden i dette land bragt i spil. Alle andre forbrydere med et sådant omfang af kriminalitet, ville ikke gå frit omkring, men ville for længst have været sat bag lås og slå.

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

Forsvarets Efterretningstjeneste retter sigtet mod techgiganterne

NY VERDENSORDEN: Koncentrationen af magt hos få teknologivirksomheder er i gang med at ændre verden. Virksomhederne er ikke en aktuel trussel, men de har en hidtil uset magt til at påvirke politik nationalt og globalt, konstaterer Forsvarets Efterretningstjeneste i en ny udgivelse.