Dansk IT: Større politiske beslutninger er nødvendige, hvis digitaliseringen skal blive grøn

Det er blevet lidt af et mantra, at digitale løsninger kan hjælpe os med den grønne omstilling. Det er ikke forkert, og alligevel vil vi i dette indlæg kaste et lidt mere kritisk blik på det grønne potentiale af digitale løsninger.

Grundlæggende er de grønne håb, som er forbundet med digitaliseringen, ikke ubegrundet. Digitale løsninger kan bidrage til at beskytte miljøet, for eksempel ved at indsamle og analysere data om miljøets tilstand på en effektiv og nøjagtig måde, som kan hjælpe med at udvikle handlingsplaner.

Store håb er forbundet med digitale løsninger i forbindelse med effektiviseringer i forskellige sektorer såsom forsyning, transport, og i de forskellige producerende erhverv. Et fællestræk er, at digitale løsninger skal afdække skadelige forbrugsmønstre og hjælpe med at effektivisere processer – hvilket skal bidrage til at mindske CO2-udledninger og miljøpåvirkningen.

Digitale løsninger skal bruges rigtigt

En stor udfordring i den grønne omstilling er den tid, som går fra en politisk beslutning til eksekveringen. Her har software et potentiale for at forsimple bureaukratiske processer og dermed vinde vigtig tid på vejen mod klimamålene.

I Danmark har Miljøstyrelsen for eksempel indført en digital løsning, hvor landmænd hurtigt kunne ansøge om at få udtaget jordområder til lavbundsjord. Det virker altså næsten bogstaveligt talt, som om digitaliseringen lover guld og grønne skove.

Den store udfordring er imidlertid et paradoks, som den anerkendte klimaforsker Katherine Richardson præsenterede på Dansk IT´s årlige OffDig-konference i Odense. I menneskets historie findes der noget, som ligner et iron law i forhold til effektiviseringer. Hver gang, vi effektiviserer i stor skala, kunne man mene, at vi igennem effektiviseringen forbruger færre ressourcer.

Desværre er det modsatte sket igen og igen. Kort sagt, så fører effektiviseringer til, at processer og goder bliver billigere. Derfor har mennesker og virksomheder råd til mere forbrug end før. På trods af effektiviseringsgevinster har vi derfor – samlet set – en tendens til at forbruge flere ressourcer end før. Effektiviseringer har altså en skadelig reboundeffekt.

Dette fører mig til indlæggets hovedargument: Digitale løsninger kan kun bidrage til den grønne omstilling og til at redde biodiversiteten, når de bruges rigtigt og i sammenhæng med større politiske beslutninger, som sætter de rigtige ambitiøse rammer.

Mit første eksempel er de mange apps, som danskerne i løbet af det sidste år har taget til sig for at måle og reducere deres strømforbrug. Appsene kan og har gjort en forskel for den enkelte og for vores strømforbrug på samfundsplan.

For at vi tog disse apps i brug, skulle der først en energikrise med høje gas-og strømpriser til. Her kan politiske tiltag – uafhængige af energikrisen – motivere borgere og virksomheder endnu mere til at spare på strøm og andre ressourcer.

Hvis vi ikke tænker os om, så kan digitaliseringen ende med at forværre nogle af vores problemer

Hinnerk Frech
Politisk konsulent, Dansk IT

Et andet eksempel er blockchainteknologien. Teknologien kan bruges på forskellige måder i digitale løsninger, som bidrager til den grønne omstilling. Teknologiens strømforbrug estimeres dog allerede i dag til at overstige det årlige elforbrug af lande som Schweiz eller Holland.

Der må mange effektiviseringer til andre steder, for at gøre godt for dette strømforbrug. Medmindre energien er grøn, er blockchain dermed en ny klimasynder og ingen løsning.

Problemerne kan ende med at blive værre

Et tredje eksempel er teknologiernes ressourceforbrug. Computere, servere og andre små smarte devices, har samlet set et kæmpestort forbrug af kemikalier, sjældne jordarter og metaller. Når vi bruger flere og flere digitale løsninger, vil dette miljøaftryk blive øget endnu mere.

Derfor må vi også tænke digitaliseringen i sammenhæng med cirkulær økonomi, altså genbrug af vores ressourcer, og med at mindske miljøpåvirkningen af produktionen. Også den digitale økonomi må komme væk fra et forbrug-og-smid-ud-samfund så hurtig som overhovedet muligt.

Uden tvivl må den energi, som digitale løsninger forbruger, komme fra vedvarende energikilder som sol- eller vindenergi. Det bedste vil dog være at designe digitale løsninger så energibesparende som overhovedet muligt fra starten af, eksempelvis igennem energieffektiv kodning, brug af energibesparende hardware eller genbrug af varmen.

Mantraet om, at digitaliseringen kan bidrage til den grønne omstilling og til at sikre biodiversitet er altså ikke forkert. Men hvis vi ikke tænker os om, så kan digitaliseringen ende med at forværre nogle af vores problemer.

Derfor må digitaliseringen aldrig stå alene, men må tænkes i samspil med andre strukturelle grønne politikker og tiltag såsom cirkulær økonomi, formindskelse af vores miljøpåvirkning og forbrug, og forhindring af reboundeffekter.