Debat

Professor: Ny teknologi skal udvikles, hvis vi vil mindske internettets CO2-udledning

Internettet kan være en nøgle til at forbedre klimaet. Men hvis det skal ske, kræver det ny energieffektiv teknologi, der ikke bare er hurtig og billig, skriver Leif Katsuo Oxenløwe.

Flere virksomheder efterlyser retningslinier for, hvordan grøn teknologi skal implementeres, for eksempel ved offentlige udbud eller med krav til kritisk infrastruktur, skriver Leif Katsuo Oxenløwe.
Flere virksomheder efterlyser retningslinier for, hvordan grøn teknologi skal implementeres, for eksempel ved offentlige udbud eller med krav til kritisk infrastruktur, skriver Leif Katsuo Oxenløwe.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Leif Katsuo Oxenløwe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Internettet vokser. Og det har det gjort, siden det blev skabt for over 30 år siden. I dag er mere end to tredjedele af verdens befolkning online, og der sendes hver eneste dag mere information, end der blev skabt fra tidernes morgen frem til år 2000. Og siden år 2000 er internettrafikken vokset mere end 1000 gange. Men er det en succeshistorie?

For godt nok bruger vi tilsyneladende internettet ekstremt meget, men bruger vi det til noget godt? Eller er det bare tidsfordriv og let underholdning, og kan det retfærdiggøre den stigende elregning, der uvægerligt følger med den enorme online aktivitet?

Det estimeres, at internettet i dag bruger op mod ti procent af al vores producerede elektricitet, og at elforbruget stiger med cirka fem procent om året. Internettet er også ansvarligt for mellem 1,5 procent til 3,5 procent af vores CO2-udledning, og datatrafikken vokser med omkring 20 procent om året. Der er altså gyldig bekymring for, at internettets elektricitetsforbrug kan vokse ud af proportioner, ikke mindst da essentielle kerneteknologier er stagneret i udvikling. 

Allerede en gevinst for klimaet 

Heldigvis bruges internettet også smart, og det har erstattet mange mere ressourcekrævende produkter (eksempelvis diske til film og musik, fysiske fotografier, behov for at printe og sende fysiske dokumenter, landkort og så videre), og ikke mindst delingen af informationer uden behov for fysisk transport, og samtidig givet adgang til et meget større kulturelt udbud. Det vurderes allerede i dag, at internettet netto set er en gevinst for klimaet.

For at de nye grønne og sikre internetteknologier kan introduceres så hurtigt som muligt, kræver det en omstilling i vores krav til nye teknologier

Leif Katsuo Oxenløwe
Professor, DTU Electro

For internettet sparer omkring halvanden gang sin egen vægt i CO2 ved at mindske unødigt ressourceforbrug og transport. Det vurderes, at dette kan gøres endnu bedre, hvis vi udvikler bedre teknologier og digitaliserer mere i alle sektorer.

For eksempel har Det Internationale Energiagentur (IEA) estimeret, at der er potentiale til at spare 60 procent af energiforbruget i transportsektoren, 20 procent i belysning og ti procent i bygninger med mere og smartere digitalisering. World Economic Forum har estimereret, at digitalisering kan spare 15 procent af CO2-udledningen fra produktionssektoren med Industri4.0, der bygger på øget digitalisering med machine-to-machine-kommunikation og Internet of Things.

Så internettet kan være en nøgle til at forbedre klimaet ved at optimere vores produktion, reducere vores ressourcespild og implementere den grønne omstilling. Det kræver dog at nye, mere energieffektive internetteknologier udvikles, og at den digitale infrastruktur kan sikres mod skadelige hackerangreb. Og der har forskningen i Danmark ret godt fat.

Men for at de nye grønne og sikre internetteknologier kan introduceres så hurtigt som muligt, kræver det en omstilling i vores krav til nye teknologier. De skal ikke længere kun være hurtigere og/eller billigere, men det er nu bydende nødvendigt også at stille krav om, at de er grønnere. Og for at kunne vurdere det, bliver vi nødt til at introducere et evalueringsredskab, som kan sammenligne ”grønheden” af forskellige konkurrerende teknologier.

Temadebat

Hvor stort et problem udgør vores digitale klimaaftryk?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på, hvordan øget digitalisering påvirker vores klimaaftryk. Her giver en række aktører deres bud på, hvor stort et problem det digitale klimaaftryk udgør, hvad der kan gøres for at sænke udledningen fra danskernes digitale forbrug, og hvem der har ansvaret.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
 

Virksomheder efterlyser retningslinjer

Vi samarbejder på DTU med rigtig mange virksomheder, som alle er meget optagede af den grønne agenda, og er ved at gøre sig klar til at passe ind i grønne krav. Men flere efterlyser retningslinier for, hvordan grøn IKT skal implementeres, for eksempel ved offentlige udbud eller med krav til kritisk infrastruktur.

Det kunne eksempelvis være i form af en standardiseret certificering, som kan bruges i konkurrencesituationer, så en ”høj karakter” på farveskalaen over grønne nuancer reelt viser, at ét produkt er mere klimavenligt end et andet. Og det kalder på politisk handling at introducere et sådan certifikat, for eksempel til offentlige udbud som en start.

Alt i alt mener jeg, at internettet er et gode, også for klimaet, men at der er store udfordringer, som vi jo ligeså godt kan være foregangsland for at tage livtag med. Det kan gøre os endnu mere konkurrencedygtige i en grøn fremtid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Katsuo Oxenløwe

Professor, DTU Electro, leder af grundforskningscentret SPOC
cand.scient. i fysik (Københavns Uni. 1998), ph.d., (DTU 2002)

0:000:00