TDC Net og Nuuday: Det offentlige bør stille langt skrappere klimakrav til sine leverandørere

3000 milliarder tons is er smeltet i Antarktis siden 1996, fortalte forskere forleden. Medierne er hver uge fyldt med triste klimanyheder, og skulle vi alligevel være i tvivl om, hvilken kurs vi som planet har, så kan et kig i seneste FN-klimarapport udgivet for et par uger siden forvisse en om, at klimakrisen kalder på akut handling.

Ikke mindst i den digitale sektor skal vi handle. Sektoren er ansvarlig for cirka fire procent af de samlede globale emissioner, og forventningen er, at andelen vil stige i takt med, at digitaliseringen udbredes, og datamængderne stiger. Derfor er det afgørende, at vi som sektor tager ansvar og i hast omstiller vores forretninger.

Hos TDC NET, som leverer digital infrastruktur, og Nuuday, som udbyder telefoni, internet og digitalt indhold, er målet at nå netto-nul i CO2-udledninger inden 2030 – tyve år før målet for Paris-aftalen. Den uafhængige FN-organisation Science Based Targets Initiative har vurderet de klimamål, og TDC NET blev i efteråret den første virksomhed i verden, som fik godkendt sin klimaplan om netto-nul i hele værdikæden i 2030.

Store muligheder i ny teknologi

Når vi sætter os så ambitiøse mål, er det fordi, vi mener, at den digitale sektor har unikke forudsætninger for at nå i mål før andre sektorer – og samtidig kan vi forhåbentlig hjælpe andre et godt stykke på vej med de løsninger, som digitaliseringen tilbyder.

Hvad gør, at den digitale sektor kan omstille sig hurtigere? For vores vedkommende er fibernetværk og 5G-netværk teknologier, der er langt mere klimavenlige end ældre teknologier. Fiber er eksempelvis op mod 50 procent mere energieffektiv end kobberteknologien, og 5G er 90 procent mere energieffektiv i forhold til 4G til at transportere data.

Derudover giver de nye teknologier store muligheder for langt bedre at matche anvendelse med efterspørgsel, så vi for eksempel kan sætte dele af vores mobilnetværk i dvale om natten, hvor aktiviteten er lavere. Det sparer strøm, og der er ingen forskel i oplevelsen for forbrugeren.

Samtidig opsætter vi ny, vedvarende energi og sikrer grøn energi til vores drift. Derudover arbejder vi målrettet på at nedbringe de udledninger, som stammer fra vores leverandører.

Udledningerne fra vores leverandører omfatter mere end 80 procent af vores samlede udledninger i værdikæden, og det er derfor afgørende at nedbringe disse. Her kan det offentlige også bidrage ved at stille krav til offentlige indkøb.

Virksomhederne kan og skal gå forrest, men vi håber også, at det offentlige i højere grad vil være med til at løfte klimaansvaret. Hvert år indkøber det offentlige varer og services for omkring 380 milliarder kroner, og det vil for os at se være helt naturligt, hvis man fra offentlig side stillede langt skrappere krav til leverandørerne.

En almindelig forekommende indsigelse mod at stille klimakrav i offentlige indkøb er, at der mangler standarder, harmoniserede klimadata og viden. Med den indsigelse kan det tage lang tid at komme i mål, og samtidig er det en indsigelse, som kan blive en unødvendig sovepude.

Fra vores arbejde med at stille krav til leverandørerne kender vi udmærket til udfordringerne og efterspørger også standarder og fælles klimadata. Det afholder os dog ikke fra at arbejde tæt sammen med vores leverandører og efterspørge klimaambitioner samt data for deres udledninger.

Grøn prioritet som ledelsesbeslutning

Første skridt er en ledelsesmæssig beslutning om, at det grønne er en prioritet, som indkøbsafdelingen obligatorisk skal arbejde med. I det offentlige kan det ske ved, at det bliver obligatorisk, at grønne krav skal indgå som konkurrenceparameter i alle offentlige udbud.

Når vi og rigtig mange andre virksomheder hver dag kan arbejde med vores leverandører om klimaaftryk, så kan man naturligvis også gøre det i det offentlige

Thomas Uhd og Robert Kirstejn Schmidt

Næste skridt er at integrere arbejdet med bæredygtighed i indkøbernes processer og træning, så det bliver en naturlig del af de offentlige indkøb. I vores indkøbsafdelinger trænes alle medarbejdere i bæredygtighed, og de anvender inden hvert køb et værktøj, som identificerer om de specifikke udbud forventes at overstige en grænseværdi for CO2. Overstiger indkøbet det niveau bliver vores bæredygtighedseksperter involveret i valget af leverandør.

Som afslutning på udbuddet skal alle leverandører underskrive vores Supplier Code of Conduct, som definerer, hvordan vi forventer, at vores leverandører opfører sig ansvarligt. Årligt udvælger vi et antal leverandører til auditering for at sikre, at vores aftale bliver overholdt.

Når vi og rigtig mange andre virksomheder hver dag kan arbejde med vores leverandører om klimaaftryk, så kan man naturligvis også gøre det i det offentlige. Der sker da også noget i den offentlige sektor blandt andet med det frivillige partnerskab for offentlige grønne indkøb.

Den forrige regering søsatte en strategi for offentlige indkøb, som dog kun dækker over enkelte udvalgte områder. Og hos SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – har de ret omfattende klimakriterier for indkøb, som imidlertid ikke bruges systematisk.

Vi er ikke den eneste aktør, som opfordrer til offentlig handling. Det gør erhvervsorganisationerne, Concito, Klimarådet og mange andre også. Så der er nok noget om snakken. Så lær af os og andre virksomheder og kom i gang. Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer, så vi alle kan komme videre sammen.