Debat

Prosa: Strengere regulering kan gøre Danmark til forgangsland i den digitale grønne omstilling

Regeringen bør arbejde for, at mindre data skal lagres i de resourcekrævende datacentre. Men også mere regulering af produktion, genanvendelse og bortskaffelse af elektronisk udstyr vil sænke det digitale klimaaftryk, skriver Niels Bertelsen.

Udrulningen af store populære tjenester har medført et kæmpe behov, hvor den enkelte bruger flytter sit forbrug af energiressourcer over i et datacenter, skriver Niels Bertelsen.
Udrulningen af store populære tjenester har medført et kæmpe behov, hvor den enkelte bruger flytter sit forbrug af energiressourcer over i et datacenter, skriver Niels Bertelsen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Niels Bertelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der tales meget om, hvordan øget digitalisering er en klimasynder. En synder, der kun ser ud til at vokse. Andre taler om den ikke-bevidste forbruger, som ikke skænker klimaet en tanke, når der hver aften tændes for Netflix eller andre streamingtjenester, eller når endnu en app downloades på mobilen.

Men hvis vi for alvor vil sætte skub en i grøn digital omstilling, skal vi også lægge fokus andre steder.

Digitaliseringsministeren har allerede angivet, at digitaliseringen kan være et centralt værktøj i at nå regeringens ambitioner om klimaneutralitet. Så langt så godt, men de gode ord bør følges op af konkrete visioner for Danmark som foregangsland, både i forhold til udvikling af løsninger og test af konkrete produkter eller ændringer, men også – og måske især – i forhold til regulering.

Lokal lagring af data

Danmark har med ITUs Center for Climate IT et unikt udgangspunkt for at få udviklet og testet nye energi- og ressourceeffektive løsninger, smart cities, bæredygtig mobilitet, cirkulær økonomi og ressourcer. Danmark har potentialet til at levere de løsninger, der kan udbredes i hele verden. Det potentiale skal udnyttes maksimalt.

Temadebat

Hvor stort et problem udgør vores digitale klimaaftryk?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på, hvordan øget digitalisering påvirker vores klimaaftryk. Her giver en række aktører deres bud på, hvor stort et problem det digitale klimaaftryk udgør, hvad der kan gøres for at sænke udledningen fra danskernes digitale forbrug, og hvem der har ansvaret.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
 

Derudover er en meget stor klimasynder de kæmpe datacentre, som er vores alles baggrundstæppe for at streame og downloade apps.

Datacentrene, som vokser i format, udsender varme og bruger enorme mængder energi. Udrulningen af store populære tjenester har medført et kæmpe behov, hvor den enkelte bruger flytter sit forbrug af energiressourcer over i et datacenter.

Her bør regeringen tænke i at lave regulering, så forbrugerne får mulighed for at have flere af deres data lokalt på deres enheder i huset, i stedet for at alt ligger i skyen. Streaming og cloud bør minimeres, og softwaren bør være installeret lokalt.

Der skal skubbes på en kulturændring, så forbrugerne forholder sig til husstandens dataforbrug og klimaaftryk

Niels Bertelsen
Formand, Prosa - forbundet af It-professionelle

Regeringen bør også støtte og fremme miljøvenlige teknologier og indføre strengere reguleringer for produktion, genanvendelse og bortskaffelse af elektronisk udstyr. Der bør indføres konkret regulering, så producenterne tvinges til at tage hensyn til miljøet i deres produktion og arbejde for at fremstille produkter med mindre miljøpåvirkning.

EU's WEEE-direktiv (e-waste) er i øjeblikket under evaluering, så det er dermed muligt at få implementeret ændringer på EU-niveau. For sandheden er, at produktion af elektronisk udstyr står for omkring 70-95 procent af CO2-udledningen i produktets levetid: 70 procent for servere, 95 procent for mobiltelefoner.

Grønne digitale borgere

Forbrugerne har selvfølgelig også et ansvar. Der bør igangsættes landsdækkende oplysningskampagner, events og involveringsprojekter, så forbrugerne også bliver bevidste om, hvordan de i dagligdagen kan være med til at tænke i grønne digitale løsninger.

Der skal skubbes på en kulturændring, så forbrugerne forholder sig til husstandens dataforbrug og klimaaftryk og måske endda uddannes til grønne digitale borgere. Måske kunne forgangsvirksomhederne og de tekniske uddannelsesinstitutioner endda tænkes ind, så der skabes et fælles fodslag.

Danmark skal sætte ambitiøse mål og turde gå nye veje, turde at investere og udnytte den ekspertise, vi har på digitaliseringsområdet. Det vil bringe os på rette vej.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Bertelsen

Formand, Prosa - forbundet af It-professionelle

0:000:00